Folkekirkeinfo henter fortrinsvis stof til udsendelserne i medlemmernes sogne. Dog foregår udvælgelsen af emner, der er egnede til TV ud fra journalistiske kriterier, da vore udsendelser skal kunne ses af alle seere i TV2 Østjyllands sendeområde.
Et medlemskab betyder at sognene med deres tilskud til Folkekirkeinfo er med til at løfte fortællingerne om folkekirken ind i en nutidig fortælleform, så det glade budskab ? evangeliet ? bliver hørt og set i flere perspektiver end dem præsten traditionelt prædiker i den gamle middelalderkirke.
Vi modtager jævnligt henvendelser med ideer til udsendelser. Det er vi meget glade for, da kontakten med vores medlemmer er en væsentlig inspirationskilde. Skal jeres henvendelser have en mulighed for at ende med et godt resultat, vil vi gerne have besked i god tid. En produktionstid på ca. 2 måneder er normalt, da tilrettelæggelse, research, aftaler m.v. tager tid. Vi skal normalt have mindst en måned for at kunne få alle aftaler i hus. Dertil kommer tid til optagelser og redigering.
Har du en god idé? Så kontakt os enten på telefon eller skriv en mail:
Tlf.: 86 16 36 73




Nye kommentarer