Grillkød og hummus mødes i skøn forening på de musselmalede KFUK-tallerkener. Omkring det fælles langbord lyser farverige hovedtørklæder op ved det festdækkede bord ligesom den livlige dialog, der skaber udgangspunktet for både seriøse samtaler og latter. Vi befinder os ved den årlige grillaften for IKON og Dialogforum til en snak om dialogens betingelser i Danmark.

Af Merete Juel Povlsen

”Hvis ikke religionsdialog virker – hvad virker så?”

Ovenstående spørgsmål lyder egenrådigt fra Funda Sarac, en ung muslimsk kvinde og medlem af den muslimske organisation Dialogforum, som svar på det lettere retoriske spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet nytter at have dialog mellem kristne og muslimer. For Sarac handler det om at bryde fordomme og at arbejde hen mod, hvordan vi kan leve sammen. Her mener hun, at dialogen er den eneste vej frem: ”Jeg oplever tit, at mennesker er bange for det ukendte, og at manglende viden skaber en kunstig barriere. Her er dialogen den bedste vej frem”.

1. generationsindvandrerne 

Funda Sarac, medlem af den århusianske og muslimske ungdomsorganisation Dialogforum

Funda Sarac kommer fra Sønderborg og læser engelsk og historie på Aarhus Universitet, og hun skal til august aflevere speciale om Martin Luther King. Efterfølgende overvejer hun at læse videre i udlandet. Hendes tyrkiske bedsteforældre kom til Danmark i slutningen af 1960’erne, og hun påpeger at nogle af nutidens integrationsproblemer stammer helt tilbage fra denne generation:

”Vores bedsteforældre burde ligesom vi i Dialogforum have været mere åbne og udadvendte overfor danskerne. På sin vis kan man sige, at integrationen sprang en hel generation over, da det først rigtig kom i gang ved mine forældres generation”. Hendes egen far er selv aktiv i foreningen, og støtter op om den vigtige sag om at være i dialog med sine medborgere.

Tak til muslimske medborgere

Formand for IKON-Danmark, Louise Buch Viftrup, ser også en udvikling siden de første muslimer kom til Danmark. Dog mener hun, at det i lige så høj grad er danskere, der gradvist er blevet mere åbne for andre måder at leve og tro på:

”Der har været et markant opbrud i vores mono-kultur, siden de første muslimer kom til landet, hvilket bl.a. skyldes vores stigende muligheder for at rejse ud i verden siden 70′erne. Men det er først i det sidste årti, at muslimernes tilstedeværelse har påvirket kirken. Vi er i langt højere grad begyndt at stille os selv spørgsmålet om, hvem vi tror, Gud er. Det tror jeg, vi kan takke vores muslimske medborgere for.”

Dialog i udvikling

I IKON er der gennem de sidste 6 år opbygget tætte relationer med den muslimske ungdomsforening i Århus Dialog Forum. Louise Viftrup fortæller om udviklingen: ”Det har været en spændende proces fra de første møder, hvor vi mødte hinanden i en fælles interesse for sameksistens og dialog og til i dag, hvor vi kan tage livtag med kritiske og meget mere komplekse spørgsmål med hinanden.” Selvom IKON og Dialogforum har arbejdet sammen i mange år oplever hun stadig at få nedbrudt fordomme: ”Vi har fået opbygget en grundlæggende tillid og får fortsat brudt vores mange fordomme om f.eks. undertrykte muslimske kvinder, når vi møder de stærke kvinder i farvestrålende tørklæder, der gentagende gange overrasker med deres selvsikkerhed, målrettethed og styrke. Men vi bliver også ved med at få en større forståelse for de elementer, der anfægter os.”

Det omdiskuterede hovedtørklæde

For 4 år siden oplevede Louise Viftrup selv tørklædets provokerende rolle ved en ferie i Iran, hvor hun skulle bære tørklæde i tre uger: ”Det var enormt hårdt, og jeg blev mere og mere provokeret af, hvordan det påvirkede mit selvbillede.”

Kort efter rejsen snakkede Louise Viftrup med en af sine muslimske venner fra Dialogforum, som udfordrede hendes oplevelser med tørklædet: ”Hun oplever på en hele anden måde det at gå med tørklæde, end jeg gjorde. For hende er det en spirituel handling. For mig var det et nødvendighed, som jeg ikke selv havde valgt. Jeg fandt ud af, at det gør en forskel, hvordan man oplever at have tørklædet på. Det forstod jeg pludselig, da jeg havde snakket med hende.”