Pilgrimsvandring mod påske

9. februar 2012

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell varmer op til påske med en perlerække af pilgrimsvandringer i det østjyske landskab. Alle kan være med, og udover spisning er det gratis at deltage

Af Bo Billeskov Grünberger

fredag den 30. marts kl. 8.30-16

Pilgrimsvandring: Gå påsken i møde

sammen med Skt. Lukas Kirkens konfirmander, sognepræst Vibeke Houmøller og pilgrimspræst Elisabeth Lidell.

Efter en kort morgensang i Sankt Lukas Kirke tager vi på vandring langs Århus-bugten og i Marselisborg-skovene og går foråret i møde. Undervejs taler vi med hinanden om, hvordan vi kan bekræfte vores tro, ligesom vi vandrer en strækning i stilhed og bøn. Vi skal besøge Stavkirken på Moesgård samt holde nadvergudstjeneste i “naturens store katedral” og slutter i sognegården med varm kakao og boller. Turen er på ca. 15 km., og alle er velkomne til at vandre med. Medbring madpakke og drikkelse samt evt. regntøj. Alle er velkomne med på påskevandringen! Tilmelding til Vibeke Houmøller: VHK@KM.DK

lørdag den 31. marts kl. 15

Pilgrimsvandring som optakt til påsken:

“Hele vort liv er en vandring mod det hellige” (Birgitta af Vadstena 1303-73), v/ pilgrimspræst Elisabeth Lidell

Sammen med Birgitta-søstre fra Maribo Kloster o.a. nordiske lande går vi påsken i møde. Vi begynder og slutter vandringen i Mariager Kirke med en andagt v/ sognepræst Stine Tougaard. Derefter bevæger vi os rundt i den gamle by og langs Mariager Fjord, mens vi nyder forårets dufte og lyde. Fra pilgrimspræst Elisabeth Lidell får vi ’et ord med på vejen’. Vandringen tager ca. to timer, og bagefter samles vi i sognegården til suppe, sang og samtale om påskens betydning.

Arr: Birgittaforeningen, Mariager og Mariager sogn

2. påskedag, 9. april kl. 10-17

Pilgrimsgudstjeneste og -vandring i Mols Bjerge ved pilgrimspræst Elisabeth Lidell

2. påskedag kl. 10 mødes vi til pilgrimsgudstjeneste i Risskov Kirke. Herefter kører vi i privatbiler til Femmøller (P-pladsen overfor Femmøller Efterskole), hvor sogne fra Mols slutter sig til gruppen kl. 11.30. Her spises de medbragte madpakker, inden vi kl. 12 vandrer ad Den italienske Sti til Strandkær og videre til Tremosegård Sø. Undervejs udfolder vi dagens tema: Jesu opstandelse, en vandring fra død til liv, fra Langfredag til Påskemorgen, fra sorg til glæde (Joh 20, 1-18) i samtaler i Naturparken. Vi går ca. 10 km. – bl.a. en strækning i stilhed, akkompagneret af lærkesang. I Agri Kirke holder vi en kort andagt, hvorefter vi vandrer tilbage til Femmøller ad  Kirkestien” og slutter med kakao og boller på Restaurant Overmøllen (for egen regning: 55 kr).

Alle er velkomne på denne forårstur i påskens lys. Medbring madpakke og drikkelse til frokosten.

Tilmelding senest den 28.3. til: lidell@webspeed.dk med angivelse af, om man kan tilbyde eller ønsker kørelejlighed – samt indbetaling af 55 kr. (til kakao og boller) på konto i Danske Bank: 1535 – 4180 833 218. Mærk indbetalingen med navn og ’Mols Bjerge’. Alle er naturligvis velkomne til pilgrimsgudstjenesten uden tilmelding.

fredag den 13. april kl. 17 – 20

Pilgrimsvandring i påskens lys – i og omkring Sankt Johannes Kirke med sognepræst Lis Ladefoged & pilgrimspræst Elisabeth Lidell

Vi giver evangeliet krop ved at bevæge os og lade os bevæge af passionshistorien med indtoget i Jerusalem, fodvaskningen, nadverens indstiftelse, vandring ad “Via Dolorosa” Langfredag til Påskemorgens glæde og endelig pilgrimsvandringen til Emmaus. Undervejs på kirkegården vil vi nyde forårets dufte, tale med hinanden samt vandre en strækning i stilhed. Vandringen slutter i kirketårnet, hvor vi synger en påskesalme, mens vi nyder udsigten over byen. Efter vandringen samles vi i Sognegården til et måltid mad og taler sammen om aftenens anderledes indlevelse i påskemysteriet.

Arrangementet er en del af ‘Teologiens dag’ i Århus. Alle er velkomne til vandrings-gudstjenesten! Vi mødes i Skt. Johannes Kirke på Trøjborg. Selve vandringen er ganske kort – 2 km.

Fællesspisningen koster 40 kr. Tilmelding senest 10. april til: sanktjohannes.sognaarhus@km.dk

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Forstærkning på vej til Folkekirken
Danmark har fået en uddannelse, der kombinerer kirke, kultur og kommunikation. Det første hold stude...
Start dagen med Gud i øret
Christianskirken er en af de kirker, hvis gudstjeneste transmitteres i Århus radio. Kristen LokalRad...

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer