Debatten om vielse af homoseksuelle raser i folkekirken – og i medierne. For medierne blæser sagen op og helt ud af proportion mener Henrik Oest, der er præst i Helligåndskirken i Århus V. Henrik Højlund fra Evangelisk-Luthersk netværk er ikke enig, og mener at debatten er af yderste vigtighed for folkekirken
Af Bo Billeskov Grünberger
Fløjkrige i lys lue
Den nye kirkeminister var næppe trådt ind ad døren til Kirkeministeriet før hele den folkekirkelige verden var i oprør. Med Manu Sareens erklæringer om, at han ville gennemtrumfe en lov, der gjorde vielse af homoseksuelle i folkekirken lovpligtigt, brød fløjkrigen i folkekirken ud i lys lue.
Ude i det vestlige Århus, nærmere bestemt i Helligåndskirken, sidder Henrik Oest. Han har arbejdet som præst i sognet i 21 år, og mener at debatten om vielse af homoseksuelle er blæst op og helt ud af proportion. Han maner til besindighed, for at undgå at kirken splittes op.
“Jeg er så ked af, at så lille en sag, og det mener jeg det er, er blevet blæst op. Jeg har været præst i Helligåndskirken i 21 år og min kollega i 18, og vi er kun blevet spurgt en enkelt gang. Så jeg synes det er en meget lille sag som bliver gjort til en kirkesplittende sag,” siger han.
Henrik Højlund er præst i Løsning og Korning sogn og formand for Evangelisk-Luthersk netværk
Sagen handler om autoriteten i folkekirken
I Løsning og Korning sogne sidder Henrik Højlund. Udover at være sognepræst her, er han formand for Evangelisk-Luthersk netværk, og er uenig i at debatten er blæst for stort op. Han vil gerne forklare, hvorfor sagen er så vigtig for Evangelisk-Luthersk netværk.
“Sagen er så vigtig, fordi den involverer spørgsmålet om, hvad der er autoritet i kirken. Gælder det lutherske – og for så vidt fælleskirkelige – princip stadig: “Skriften alene”? Eller er det Skriften OG den menneskelige fornuft og fornemmelse? For nu at sige det meget kort,” forklarer han.
Han uddyber:
“Sagen drejer sig om, hvorvidt kristendom er en religion, der løbende udvikles, eller om den grundlæggende er en historisk åbenbaret sandhed, som vi er bundet af gennem alle tider. Konstruerer vi løbende kristendommen eller kommunikerer vi den løbende? Sagen er vigtig, fordi den drejer sig om selve evangeliet. Hvis der ikke er klar tale om synden, er der heller ikke længere klar tale om syndernes forladelse. Hvis det er os, der løbende diskuterer os frem til, hvad der kan karakteriseres som synd, så bliver også syndernes forladelse vores egen konstruktion. Så bliver nåden den nåde, vi har med os selv. For at bruge et udtryk af Dietrich Bonhoeffer.”
Så gerne det juridiske flyttet ud af folkekirken
Henrik Oest er klar over, at spliden om vielse af homoseksuelle er stor i folkekirken. Derfor så han også gerne en ganske radikal løsning – og alternativt en mindre radikal:
“Jeg så gerne at man tog den juridiske del af vielsesritualet ud af folkekirken, ligesom man gør i alle mulige andre kristne lande. Hvis man ikke vil fjerne den juridiske del, så bør man selvfølgelig få et ritual for homoseksuelle. Men hvis man gør det, så bør man acceptere at der vil være nogen som ikke vil udføre det ritual og andre der vil,” mener Henrik Oest.
At lade sagen være op til den enkelte præst er en løsning man har brugt før, i tilfælde af præster, som ikke vil vie fraskilte. Her er det op til den enkelte præst, om han eller hun vil vie fraskilte. Det er en nærliggende løsning, men ikke en løsning der tilfredsstiller Henrik Højlund.
Al personale i folkekirken skal have ret til at sige nej
“Nej, det løser ingenting. Vi anser det som en selvfølge, at der er frihed til at sige nej. Alt andet ville være absurd. Der skal langt mere frihed til, hvis det indføres, for så har man nemlig cementeret (ritualiseret) et varigt skel i folkekirken. Lad så dette skel få synlige konsekvenser. Lad os også kunne få stifsbåndsløsning. Lad alt personale ved kirkerne have frihed til at sige nej,” fastslår Henrik Højlund.
Det er ikke en holdning Henrik Oest har ret meget til overs for.
Henrik Oest er præst i Helligåndskirken i Århus V. Han mener at debatten om vielse af homoseksuelle er skruet for højt og truer med at splitte folkekirken
”Jeg mener grundliggende, at det er underligt, at dele af Folkekirken vil lade netop denne debat være optakt til kirkesplittelse. Det er sandt, at ”kristendommen som religion grundlæggende er en historisk åbenbaret sandhed, som vi er bundet af gennem alle tider”, men det betyder ikke, at kristendommen ikke kan forstås og fortolkes ud fra den nutidige ramme man står i,” siger Henrik Oest.
“Præster i Evangelisk-Luthers netværk er jo del af en folkekirke, hvor man accepterer vielse af fraskilte og ordination af kvindelige præster, som de jo tager stor afstand fra – men trods alt lever med. Så jeg har svært ved at netop vielse af homoseksuelle bliver gjort til en kirkesplittende sag, med tanker om stiftsbåndsløsning.”
I fyrrerne var spørgsmålet om, hvorvidt kvinder kunne blive præster et gloende debatemne i folkekirken. Det endte med, at det blev gjort lovligt og i 1948 blev de første tre kvinder præster i folkekirken. De dele af folkekirken som ikke accepterer kvindelige præster har siden levet på forskellig vis med deres kvindelige kolleger, men er trods alt blevet indenfor folkekirken.
Klogt at respektere hinanden
“Det er klogt, når man ikke er enig, at respektere hinanden, men det skal åbenbart ikke være tilfældet i lige præcis denne sag. Og hvor den dybere mening er med den forskel er svær at se. Det er ikke på baggrund af skriftssyn, for ud fra skriften kan der ikke være forskel i forholdet mellem synet på vielse af fraskilte, kvindelige præster og vielse af homoseksuelle. Når man er statskirke, så må man følge de retningslinjer der er gældende. Hvis man fastholder at der ikke kan foretages vielse af homoseksuelle, så begiver man sig ud i forskelsbehandling, og det er ikke lovligt,” mener Henrik Oest.
Folkekirkens status som sær-kirke i Danmark er på godt og ondt det som kommer til at afgøre debatten, mener Henrik Oest. Som den danske stats kirke har folkekirken nogle fordele fremfor andre trossamfund, men til gengæld gælder der også andre regler for, hvad folkekirken må acceptere.
“Jeg synes, Henrik Højlund skulle acceptere, at han ikke er ærkebiskop i Den danske Folkekirke, og så respektere andre af anden mening, ligesom han ofte pukker på, at flertallet skal respektere mindretallet på andre områder. Det ville gavne sagen og den brede folkekirke, og lad os så hver især passe vores arbejde med de problemer og udfordringer det måtte medføre,” slutter Henrik Oest.
Meget er nu op til kirkeministeren, der det seneste stykke tid har forholdt sig rimelig tavst. Et er dog sikkert, og det er, at alt andet end status quo vil give grobund til endnu mere debat, og nogle spekulerer endda i, at det vil gennemtvinge et kirkeråd, hvor folkekirken selv ville kunne bestemme.
Loading ...
Nye kommentarer