Kirkeordførerne fra socialdemokraterne og SF, Karen Klint og Pernille Vigsø Bagge deltog begge
Nyt initiativ lægger grunden for at folkekirken får mere selvbestemmelse og indflydelse på økonomien. Line Hage var med da Selskabet for Kirkeret havde indbudt til årsmøde, hvor et nyt forslag til en kirkeforfatning blev diskuteret
Af Bo Billeskov Grünberger og sognepræst Line Hage
Folkekirkens regler er et kludetæppe
Da Grundloven i 1849 blev skrevet, var en af de store ubekendte folkekirkens placering i den nye demokratiske stat. I stedet for at lægge folkekirken fast på en kurs, hvor ledelsen i kirken blev fastlagt, udskød man beslutningerne og gav i stedet et løfte i §66 at: folkekirkens forhold ordnes ved lov.
Det blev ikke lettere med tiden at indfri løftet om en egentlig forfatning til folkekirken. Der er blevet lovgivet i stor stil, men det har gjort folkekirkens regler og love til et kludetæppe med et underligt tomrum, hvor folkekirkens egen styrelse burde være. folkekirken er ikke i egne hænder og bestemmer ikke selv
Både kirkeligt liberale og konservative har argumenteret imod en kirkeforfatning gennem tiden. De liberale, med Grundtvig i spidsen, ønskede mindst mulig styring oppefra. Menighedsrådene udgjorde en demokratisk platform i de enkelte sogne, som overflødiggjorde topstyring. De konservative har oftest været for en kirkeforfatning, for dermed at undgå at folkekirken ledes af både kristne og ikke-kristne gennem folketinget. Men i dag er det konservative argumenter, der er stærkest imod, for det frygtes at en folkekirkelig ledelse vil ensrette kirken, ved at udtale sig på hele kirkens vegne,” fortæller Line Hage, der er præst i Sankt Mortens Kirke i Randers og involveret i Selskabet for Kirkeret.
Både gejstlige og lægmænd i rådet
Selskabet for Kirkeret havde mandag den 26. september indkaldt til et årsmøde, hvor et forslag til en kirkeforfatning anno 2011 blev fremlagt. Med til mødet var også to af kandidaterne til den endnu ikke fastlagte kirkeministerpost, Pernille Vigsø Bagge fra SF og Karen Klint fra Socialdemokraterne.
Forfatningsforslaget indeholder et forslag til en ledelse af folkekirken, som minder om statens styringsform med et folketing og en regering:
Et kirkemøde bestående af samtlige medlemmer i stiftsrådene, som mødes hel – eller halvårligt med repræsentanter for alle kirkelige organisationer.
Og Kirkerådet, der består af 16 medlemmer, 8 gejstlige og 8 lægmænd valgt for 4 år. De læge medlemmer og 4 af de gejstlige vælges af kirkemødet. Af de resterende 4 gejstlige medlemmer vælges 2 af biskopperne, og 2 udpeges af de teologiske fakulteter. Formanden for kirkerådet vælges blandt dets læge medlemmer.
Kirkerådet skal så vidt muligt afspejle den folkekirkelige virkelighed. Mange af de tidligere forfatningsforslag er strandet på spørgsmålet om læge og gejstlige, og fordelingen af dem. Og den diskussion er langt fra færdig endnu, viste det sig på mødet i mandags. Bl a formanden for menighedsrådene, Inge Lise Pedersen, var ivrig efter at høre nærmere om det kildne emne. Og andre havde også stærke synspunkter på lige netop det,” fortæller Line Hage
Styr over økonomien og indre anliggender
Kirkerådet vil udelukkende skulle tage sig af folkekirkens indre anliggender. Kirkerådet skal styre folkekirkens økonomi og fastlægge landskirkeskatten, ansætte præsterne (som dog forbliver tjenestemænd i staten, men lønnes af kirkerådet).
Udover økonomien skal kirkerådet være et forum for den teologisk fortolkende samtale, og dermed opnå, om ikke konsensus, så dog et samlet svar på, hvor folkekirken står i etiske, teologiske, bibelske, kirkeretlige og mange af de andre spørgsmål, som kræver en afgørelse. F eks i spørgsmålet om kirkelig velsignelse eller vielse eller registrering af homoseksuelle par i kirken.
Som ordningen er nu har vi fået to høringssvar på det spørgsmål. Et fra en kommission nedsat af kirkeministeriet og et andet fra ”det kirkelige landsskab”. De to svar strittede i hver sin retning, og folketinget blev ikke klogere. Kirkerådet skal have høringsret, og det forhindrer på ingen måde den sædvanlige livlige debat i det kirkelige landskab. Det gør blot at kirken kan tale med en klarere stemme.
Nu er der blevet fremlagt et forslag, og det bliver op til politikerne at gribe bolden. folkekirkens skæbne er i deres hænder. Lidt ligesom Færøerne og Grønland også selv må bede om en forfatning, for at få øget selvstændighed, må folkekirken også tage en dyb indånding og gå i gang med at øve sig i at klare sig selv.
Loading ...
Nye kommentarer