Kirstine Kofoed Støttrup er netop blevet ansat som studentermedhjælp hos Folkekirkeinfo. Hun er uddannet antropolog, med suppleringsfag i religion, og har en fast tilknytning til Århus Valgmenighed, hvor hun er kommet i knap fem år
Af Bo Billeskov Grünberger
Kirstine er netop vendt hjem fra et ophold i Grønland, hvor hun i et halvt år har arbejdet for Sømandshjemmet. Heroppefra har hun allerede skrevet en artikel til Folkekirkeinfo, om unge århusianere, der har rykket teltpælene op og i en kortere periode skiftet adressen til Grønland.
“Da jeg var omkring 12 år gammel begyndte en af mine veninder og hendes familie at komme i en frikirke, og min mor begyndte samtidig også at komme i kirken. Senere kom min far og jeg til, og det var nok en sommerlejr med kirken, der endelig slog min tilknytning til kirken fast,” fortæller Kirstine.
Senere flyttede Kirstine til Århus og begyndte at studere antropologi. I forbindelse med hendes suppleringsfag i religion mødte hun et par stykker fra Århus Valgmenighed. De fik Kirstine involveret i at lede et Alfakursus. Samtidig begyndte hun at komme i Århus Valgmenighed, hvor hun stadig har sin faste gang.
“Valgmenigheden er meget teologisk funderet, og der er både spændende og dyb undervisning og prædikener. Der er også inspirerende og professionel lovsang. Samtidig betyder det meget for de fleste, der kommer i kirken, at kristendommen også har en betydning udenfor kirken. Der er også mange, som er på samme sted i deres liv som mig selv,” fortæller Kirstine.
Kirstine er netop begyndt en uddannelse som meritlærer på lærerseminariet i Århus. Her skal hun de næste par år læse til matematik- og kristendomslærer, og
“Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive artikler og møde forskellige mennesker rundt om i stiftet. Jeg er også rigtig glad for at kunne bruge min uddannelse i forbindelse med at lave research og interviews,” slutter Kirstine.



Nye kommentarer