Den grønne skov bliver lyseblå

8. juli 2011

I det smukke bakkede landskab omkring Ry er FDFs landslejr 2011 netop skudt i gang. Skoven genlyder netop nu af glade stemmer, sang, og duften af røg fra lejrbål blander sig i skøn forening med den gode stemning som findes her

Af Bo Billeskov Grünberger

Omkring 12.000 FDFere deltager i disse dage i landslejren 2011, og bare det at få folk ind i lejren uden at det hele ender i en stor trafikprop er en stor udfordring. Derfor er ankomsttidspunkterne for de enkelte FDF-kredse nøje aftalt, og busserne ankommer løbende hele dagen, fulde af glade FDFere og deres forskellige pakkenelliker.

Traditionen tro har de ældre FDF-ledere, seniorerne, været her i et par dage for at forberede alle de ting som skal være på plads før alle mennesker ankommer. Og på åbningsdagen var selvsamme seniorer udklædt og i højt humør, mens de bød de yngre deltagere velkomne til lejren.

Selve lejren er kæmpestor, og bare det at finde rundt kan være en udfordring for en udenforstående. Heldigvis er der flinke folk klar til at hjælpe med alle de spørgsmål som masser af besøgende til lejren måtte have.
httpv://www.youtube.com/watch?v=bUigoDjdAgM

Temaet for FDFs landslejr 2011 er innovation og opfinderi. Det kan man bl.a. se på “Pascals laboratorium”, hvor ældre FDFer fremviser alle mulige forskellige eksperimenter. Hvad sker der f.eks. med en coladåse, som bliver varmet op og derefter hurtigt nedkølet? Se selv i klippet herunder.

httpv://www.youtube.com/watch?v=pnTM1ayQXgk

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Fattigdom på Diakonhøjskolen
Temadag på Diakonhøjskolen handlede om hvem der er de fattige i Danmark, hvor de bor og hvorfor de e...
Indsats for udsatte
Med efterårets grå skyer hængende lavt over sig, myldrede det mandag morgen med 8. klasses elever in...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer