På Langeland er der nu bare en enkelt skole tilbage på hele øen, men der er stadig 15 kirker. Hvorfor er det så svært at regulere bestanden?
Af Jesper Henning Pedersen
Kirkelukninger et gammelt fænomen
Vi har ikke altid været så bange for at lukke og nedlægge kirker. Engang havde Danmark 400 kirker flere end vi har nu. Særlige håndværkere, ”kirkenbrecher”, havde specialiseret sig i at bryde bygningerne ned. Alene i Ribe fjernede og genanvendte man 4-5 kirker. Men i vores tid går det ikke så nemt, og det går bestemt ikke stille af når talen falder på at reducere antallet af kirker.
Kirkelukninger, og ny anvendelse af kirkerum, var emnet på et møde i Skjoldhøj Kirke, arrangeret af Kirkefondets udvalg i Århus Stift. Kirkefondet opstod for godt 120 år siden i København, og formålet var dengang at gøre kirken mere nærværende for mennesker, ved blandt andet at bygge nye kirker. I dag sigter man mere bredt på at styrke kirkens liv og vækst, som det hedder, og gå ind i arbejdet med nye muligheder for anvendelse af de eksisterende kirkebygninger.
Kirker som medborgerhuse
Kirkefondets generalsekretær, Morten Skrubbeltrang
- Siden år 1900 er under 10 kirker taget ud af drift, sagde aftenens taler, Kirkefondets generalsekretær Morten Skrubbeltrang.
- To er lukket fordi de er ved at styrte i havet, en er brændt og genopbygget som noget andet. I 2008 lukkede kirken på Læsø, og åbnede igen som wellness-center. I København er kirker blevet lavet om til multi- og medborgerhus, til center for spejderne, til diakoni. Men det kan ikke gøres enkelt. Der er meget jura i det, for reglerne er ikke lavet til at rumme den slags ændringer af brug. Dertil kommer de mange subjektive følelser der knytter sig til en kirke, og som skal tages alvorligt. Det kan tage lang tid, før folks vaner ændres. Den tid må til, men det skal ikke forhindre udviklingen.
7000,- pr næse til højmessen
Eksemplet fra Langeland er blot et af mange på at noget ikke rigtig stemmer. Et andet er, at deltagerudgiften pr næse til en højmesse på Frederiksberg er 7.000 kr. Eksemplerne på misforhold mellem udbud og behov er mange, og selvom man vrider hjernen for at finde alternative anvendelser til brug af kirkebygningerne kommer man ikke udenom at der er for mange.
- Alle undersøgelser viser at der sket væsentlige ændringer i danskernes forhold til kirken. I de 30 år man har kendt målingerne, har der ikke været fald i danskernes kirkegang. Men troen er blevet langt mere individuel, sognestrukturen synes at være under nedbrydning for at blive afløst af en kirkebevidsthed. Der skal ske ændringer, og det skal ske snart. Vi er nødt til at gøre noget.
Kirkefondet
Kirkefondets hjemmeside fortæller om organisationens arbejde med at tilpasse de fysiske rammer til den åndelige virkelig.
Loading ...
Nye kommentarer