Helle Sloth har været stabil kirkegænger i folkekirken i tyve år. Hun nyder at komme i kirken og høre præstens prædikener, men for et par år siden gik hun en pilgrimsvandring, og fik en oplevelse, der ændrede hendes liv
Af Bo Billeskov Grünberger
Århus by fra en helt ny side
Et opslag fortalte om en pilgrimsvandring rundt i Århus by i Festugen, og det fangede Helle Sloths interesse.
”Det var jeg stensikker på, at jeg ville med til. Jeg kunne mærke, at det lige var noget for mig”
Efter turen havde Helle Sloth en fornemmelse af dyb ro og taknemmelighed over livet.
”Jeg kan stadig huske den fornemmelse jeg havde bagefter vandringen. Det var simpelthen en følelse af dyb taknemmelighed over mit liv som jeg fik under vandringen. ”
”Jeg har boet inde i Århus i 25 år, og jeg har aldrig oplevet Festugen på den måde – uden behov for alt det man kan se i butikker og vinduer. Jeg var bare fuldstændig hvilende i mig selv ved at gå rundt i det fællesskab.”
Pilgrimsvandring på Mallorca
Senere var Helle Sloth på pilgrimsvandring på Mallorca, Spanien. Det var en helt anden oplevelse, men især naturoplevelsen gjorde turen helt speciel.
”Vi var af sted til pilgrimsvandring i Spanien her i uge 8, mens mandeltræet blomstrer dernede. Så man får jo en masse fra naturen, og strabadserne er også anderledes, fordi man går i bjergene,” forklarer hun
Fællesskabet er helt specielt
Noget af det Helle Sloth selv peger på, der er så fantastisk ved pilgrimsvandringen er følelsen af fællesskab og det at man får brugt kroppen.
”Det at jeg har opdaget pilgrimsvandringerne har givet mig et fællesskab med nogle mennesker. Ikke et fællesskab som jeg egentlig holder ved lige, men jeg kender dem på en særlig måde, og på samme måde kender de mig,” fortæller hun.
”Det er også utrolig vigtigt at man bruger kroppen, og at man går ude– det er jo det største rum man kan komme i. Og man kan jo gå i al slags vejr. Jeg tror ikke jeg har oplevet noget vejr, hvor det har været umuligt for mig at gå.”
Fællesskab er noget man kan opleve mange steder, og i alle mulige foreninger. Alligevel mener Helle Sloth, at pilgrimsvandringerne giver hende et helt specielt fællesskab som hun ikke kan finde andre steder.
Fællesnævneren er Gud
”Med pilgrimsvandringerne har vi jo denne fællesnævner, Gud – eller kærligheden kan man også kalde det, for det er den måde det giver sig til udtryk på. Det er et fællesskab, hvor man får lov til at hvile i sig selv og være den man er.”
”Det jeg godt kan lide er, at man får mulighed for at forlige sig med sin fortid, og derfor kan hvile i nuet og se lyst på fremtiden. ”
Ikke nogen konkurrent til gudstjenesten
Selvom pilgrimsvandringen har været så stor en oplevelse for Helle Sloth, så har hun ikke tænkt sig at sige farvel til gudstjenesten af den grund.
“Jeg synes ikke at pilgrimsvandringen er en konkurrent til gudstjenesten. Jeg ville aldrig kunne undvære gudstjenesten. Jeg synes præsterne er så dygtige, næsten alle steder man kommer.”
Loading ...
Nye kommentarer