Teologien har haft sit eget fakultet på Aarhus Universitet siden 1942. Nu er det slut, og teologien skal blande sig med andre humanistiske fag. Og det er slet ikke så dårligt, mener fagets studieleder.
Af Jesper Henning Pedersen
Peter Lodberg, lektor, dr. teol, er ikke nær så ked af den nye status, som nogle af hans kolleger givetvis er det. Skønt det udefra kan ligne en nedprioritering af teologien, som ikke længere skal have sit eget fakultet, ledet af egen dekan, så er det slet ikke så dårligt at blive en del af det nye, store humanistiske fakultet.
- Jeg kan godt få øje på det positive i situationen. Teologien må vænne sig til at blive hørt mellem de andre fag, og gøre en ekstra indsats for at hævde sig. I den nye organisation vil vi komme til at arbejde tættere sammen med kolleger fra andre fag. Det kan give ny inspiration til vores fag at skulle arbejde tættere sammen med for eksempel antropologer. Det vil betyde at teologi skal ud af det reservat, som et fakultet godt kan gå hen og blive, og det kan betyde en styrkelse af fagligheden. Jeg tror på, at der kan komme bedre teologer ud af det at være i de nye sammenhænge.
Vi vil være flere
Den nye universitetsordning præsenteres den 9. marts, og hele 2011 betragtes som en arbejdsperiode, indtil de nye tider for alvor begynder den 1. januar 2012. For teologien som universitetsfag har de seneste fem år været lidt svære.
- Vi gerne vil have flere studerende. Det er, som så meget andet, et spørgsmål om økonomi, men også om at stadfæste teologien som et vigtigt fag. Vi vil gerne op på 100 studerende pr år, som vi sidst havde det i 2005. Lige nu har vi 72, og det er en stigning på 22 % i forhold til 2009. Det betyder at vi, med den supplerende uddannelse på Pastoralseminariet, sender 50 nye præster ud hvert år. Og det er i underkanten.
- For at styrke interessen for faget har vi lavet en rekrutteringskampagne på de gymnasier i Jylland og på Fyn, som har gammelsproglige linjer. Vi tilbyder endvidere gymnasielærere i religion en efteruddannelse her på universitet to gange om året. Det er nemlig bevist, at lærerne har stor betydning for de unges valg af studie. Endelig har vi ”det rullende universitet”, som lader studerende her fra universitetet tage rundt på de jyske og fynske gymnasier og overtage undervisningen i et par dage, og her er teologi med. Vi lader desuden studerende på vores første semester besøge kirker og religiøse institutioner, så de kan se hvordan deres mulige kommende arbejdspladser fungerer.
Åndenød
Menighedsfakultetet tilbyder en anden uddannelse til præstegerningen end jeres. Hvordan er samarbejdet?
- Der er et tættere samarbejde nu end da Menighedsfakultetet i sin tid begyndte som en reaktion mod undervisningen og forskningen på stedet her. De hævder at være fastere i troen, hvorimod vi hævder retten og friheden til at diskutere sandhederne. Faktisk var min egen farfar med til at grundlægge Menighedsfakultetet. Men jeg selv har det sådan, at jeg får åndenød hvis jeg på forhånd får at vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vi er i en protestantisk tradition, samme tradition som på de store universiteter. Og jeg tror at det er klart bedst for folkekirken at have præster, der er på omgangshøjde med den videnstradition der gælder på et universitet. Det er de præster, der udgår fra teologi på Aarhus Universitet.
- Vi ved, at der fra 2015 vil være mangel på præster i udkantsområderne, hvor samværet om folkekirken er det sidste der kan markere sammenhængskraften. Regionerne betyder centralisering, hvilket igen betyder at udkantsområderne bliver ladt i stikken. Derfor er det tydeligt, at folkekirken må finde sig en udkantspolitik.
Loading ...
Nye kommentarer