Sogne sidder måske på guldmine

4. januar 2011

Der kan være gode penge i at få hjælp til at forpagte jorden ud for sognene rundt omkring i landet
Mange menighedsråd har en potentiel guldgrube mellem deres hænder, men ofte ved de det ikke selv. Haslund menighedsråd opsøgte ekspertrådgivning og scorede kassen

Af Bo Billeskov Grünberger

Mange gange er det de lokale menighedsråd som selv står for at forpagte deres jord ud til omkringboende landmænd. Men faktisk har menighedsrådene i Århus Stift mulighed for at få ekspertbistand fra Videncenter for Landbrug, som har folk til rådighed, der er eksperter i bl.a. forpagtning af jord. Det kan være en rigtig god forretning at benytte sig af det tilbud, sandede Haslund Sogn.

Fik 50% mere for jorden

”For omkring fire år siden skulle vores jord genforhandles med den forpagter, som havde haft jorden de foregående fem år. Provstiet ville have juridisk godkendelse af kontrakten, så vi fik kontakt til Rasmus Klim Christensen ved Videncenter for Landbrug. Han hjalp os med at lave den nye kontrakt som blev godkendt i provstiet,” fortæller Preben Reenberg, som er formand for Haslund menighedsråd.

”Ved at følge anvisningerne fra videncentret, fik vi en halv gang mere for jorden end vi hidtil havde gjort. Vi i Haslund-Ølst menighedsråd vil derfor anbefale andre menighedsråd at søge hjælp fra Videncenter for Landbrug,” slutter han.

Juridisk bistand

Rasmus Klim Christensen arbejder for Videncenter for Landbrug. Her sidder han blandt andet med rådgivning af menighedsrådene med forpagtning af deres jorde. Udover den økonomiske gevinst, så ser han også andre fordele ved at benytte sig af muligheden for professionel rådgivning.

“Der ligger i mine øjne en stor værdi for menighedsrådene, i at deres dispositioner har været drøftet med en uafhængig fagperson, så lovgivningen følges og risici minimeres. Det kan vi levere uanset hvilke problemstillinger, der måtte komme på bane og dermed sikre menighedsrådenes interesser bedst muligt. Når vi tager os af juraen, får menighedsrådene ryggen fri til at forestå det kirkelige virke – det har jeg endnu kun hørt god tilfredshed med,” slår Rasmus Klim Christensen fast.

Forskel på sogne

Der er stor forskel på, hvor meget jord de forskellige sogne ligger inde med. Nogle sogne har slet ikke noget jord at forpagte ud, mens andre har meget.

”Nogle menighedsråd får kun 4-5000 kroner om året for forpagtning, mens andre runder 75.000 kroner på årsbasis. Typisk ligger en forpagtningsafgift på mellem 3-5000 per hektar,” fortæller Rasmus Klim Christensen.

Uanset om det er små eller store beløb, så giver det god mening at få hjælp til at udfærdige forpagtningskontrakten. Det kan nemlig blive dyrt ikke at få den lavet ordentligt fra begyndelsen af.

”Selv ved mindre beløb kan omkostningerne ved en konflikt om forpagtningen løbe op i rigtig mange penge, så det kan godt betale sig at få udarbejdet kontrakten rigtigt fra begyndelsen af, så risikoen for konflikter minimeres,” slutter Rasmus Klim Christensen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

At tro med kroppen
Der er ikke meget for kroppen og sanserne i en traditionel gudstjeneste, og derfor går vi glip af me...
Fej for din egen dør - gudstjeneste på gaden
Den 23. september bliver Telefontorvet vidne til en anderledes gudstjeneste, når "Fej for din e...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer