Lukning af kirker hjælper miljøet

17. november 2010

Folkekirken imødegår nogle store udfordringer de næste år, hvor faldende medlemstal og dermed kirkeskat presser bl.a. tyndtbefolkede sogne økonomisk. Overraskende nok er en af løsningerne god for både pengepungen og samvittigheden viser Syddjurs provsti, der netop er ved at gennemføre Grøn Kirke

Af Bo Billeskov Grünberger

Grøn kirke er et projekt, som forsøger at sætte miljø og klima på den kirkelige dagsorden. Konkret gennemgår man kirkernes el, vand og varmeforbrug, og ser på, hvordan man med så få midler som muligt kan minimere kirkernes udgifter samtidig med at de bliver mere miljørigtige.

Det koster kirker at tænke grønt
Syddjurs provsti er gået i front ved at lade alle provstiets kirker bliver til grønne kirker. Det er dog ikke en smertefri affære, for et led i projektet er også at se på om bygninger og kirker er rentable, i den forstand om det kan betale sig, miljømæssigt og økonomisk, at lade dem stå.

“Der skal lukkes kirker – permanent og lejlighedsvis. Permanent skal der lukkes kirker ved helt at tage dem ud af drift – og i visse tilfælde på sigt rive dem ned. Her er det vigtigt, at udnytte den viden som en energi- og miljøgennemgang giver om kirkerne,” indrømmer Søren Peter Hansen, der er provst i Syddjurs Provsti.

“Dermed bliver det tydeligt hvilke kirker, der i forvejen bruges minimalt og som er ekstremt dyre at opvarme. Således lukker vi i Syddjurs den kommende vinter en kirke i 2 måneder. Mon ikke flere følger efter. Vi vil lejlighedsvis lukke kirker, permanent lukke en eller flere kirker, ændre andre kirkers indretning og status til at være andet end gudstjenesterum,” siger han.

Bredere udbud af gudstjenesteformer
Lukningen af kirker er altid et ømtåleligt emne, og det er derfor absolut ikke altid en let sag at overbevise folk og menighedsråd om det fornuftige i Grøn Kirke. Men det tjener altsammen et højere formål, forsikrer Søren Peter Hansen.

“Det er en ren win-win situation. Miljø og økonomi går hånd i hånd. Vi har i dybeste forstand ikke råd til ikke at gøre noget. Det er den realpolitiske fordring og udfordring for folkekirken. Vi sparer ganske enkelt penge på at reducere vort CO2 udslip,” fortæller Søren Peter Hansen.

De penge som spares ved gennemførelsen af Grøn Kirke skal bruges på noget helt andet end opvarmning af kirkebygninger og gamle uisolerede præstegårde. De skal bruges til at forkynde evangeliet med, og det kan i Søren Peter Hansens øjne gøres helt anderledes end det bliver gjort i dag på grund af de flere penge.

“Jeg ser gerne et bredere udbud af gudstjenester, f.eks. hverdagsgudstjenester med en klar undervisningsvinkel, altså katekismusgudstjenester. Endvidere ser jeg gerne, at vi retter vor fokus mod det diakonale arbejde, dvs. hverdagens etik med den sociale ansvarlighed, som udspringer af budskabet i søndagens gudstjeneste,” slutter han.

Flere andre kirker i landet er i øjeblikket ved at bliver grønne kirker. Du kan se meget mere om Grøn Kirke på deres hjemmeside.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Samtale om liv og død
- Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er dybt forundret over, så religiøse mennesker er. Når jeg ...
Gammel kirkegård udgraves midt i Århus
Inde i det mest centrale Århus må gravemaskinerne i øjeblikket vige for et hold af arkæologer fra Mo...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer