Folkekirkens nye fremtid

8. november 2010

Tekst og foto: Pernille Sofie Krogsdahl

En ny uddannelse vil forsyne folkekirken med professionel kommunikation. Hør tre elevers bud på, hvordan de vil få kristne værdier ind på arbejdsmarkedet

Danny

Danny Christian Jensen, 24 år, lavede animationsfilm i 2 et halvt år, indtil han tog på munkekloster og fik en øjenåbner.

- Mit inderste ønske er at lave et retræte sted, hvor vi prøver radikale kristne ting af, at leve i fattigdom og at være selvforsynende.  Samtidig, skal der være plads til at fattige familier fra gaden kan komme ind og bo hos os, og at deres børn kan få en uddannelse, siger han.

Danny var lige ved at starte på teologi studiet, da han opdagede 3K.
- Det var en åbenbaring, da jeg så 3K uddannelsen. Jeg ønskede egentlig både at tage kaospilot, teologi og antropologi studiet, men det var ligesom om, at den ene uddannelse bare ikke var nok. Teologi er jo mest forkyndelse, og der mangler det rent fysiske.
- Det projekt jeg ønsker at lave er et livsprojekt, og de folk der kommer ind fra gaden er afhængige af at det er stabilt. Jeg kan virkelig bruge denne uddannelse til noget konkret – projektledelse, og pædagogik.
Mit ønske om at lave retrætestedet, handler om min barnlige uforståelse for, hvorfor der er så mange der lever i fattigdom og sult. Denne uddannelse passer perfekt, nu kan jeg selv gøre noget.

Joan

-  I frikirken vil man have præster, som har en levende tro, brand og iver, siger Joan Sonne Højbjerg, der er 37 år.

- Jeg ønsker at arbejde som præst i en frikirke, men ikke i den gammeldags forstand, hvor en præst leder en menighed. I mange frikirker er man teambaseret, og hvordan kommunikerer man, så det bliver relevant for menigheden og det samfund vi lever i?

Joan ser 3K uddannelsen som drømmeuddannelsen.
- Som frikirkepræst får man ikke bare en sæk penge i ryggen, så man er nødt til at strukturere, og vide hvordan man får ting til at lykkes.

- Det teologiske bibelkundskab er et vigtigt element i 3K uddannelsen, men den traditionelle teologiuddannelse har nogle huller, som 3K udfylder. Hele synet på kirken trænger til at blive rusket lidt op. Det handler som præst i dag ikke så meget om et stykke papir, det handler om en personlig tro, og det har noget at gøre med et kald og om man har brænd og iver, siger hun.

- Der er mange præster der har en masse teologisk viden, men som ikke ved hvordan man skal formidle det, siger Joan.

Filip

- Jeg stikker selv i mange retninger, og på 3K kan jeg fagligt binde det sammen, siger Filip Hove Kristensen,  der er 28 år.

- Jeg vil gerne arbejde med de kristne værdier, men teologi kan man få på mange andre uddannelser. 3K graver et spadestik dybere, siger han.

- Jeg ønsker at forbedre organisationer og virksomheder i deres selvforståelse og ageren i samfundet. Kristendommen er noget væsentligt og noget der mangler, mener han.

Filip vil gerne arbejde som leder på en efterskole eller højskole, men aldrig bare som almindelig lærer.
- Til enhver tid vil jeg blande mig i arbejdsmiljø, siger han. Han har også overvejet at starte eget konsulentfirma.

- 3K er en opsamling af det hele, slutter han.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Slagtebænk Dybbøl, Guds barmhjertighed, og nordiske viser
Umiddelbart måske en mærkelig coctail, men det er temaet for Ormslev kirkes højskoledag den 29. janu...
Ikke et problem at kirkeministeren ikke tror på Gud
Hans Kristian Skibby, der sidder i folketinget for Dansk Folkeparti, melder sig ud af folkekirken. D...

Tags:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer