Der er en voksende interesse for spiritualitet, som pilgrimsvandring, meditation og retræter. Det er en genopdagelse af ældgamle kristne traditioner, der går helt tilbage til den tidligste kristendom
Af Bo Billeskov Grünberger
Modsat buddhismen, så er den kristne meditation ikke fokuseret på at tømme hovedet for tanker for at opnå total stilhed, som en slags mini-nirvana.
Den kristne tradition er derimod normalt opbygget omkring læsning af bibelpassager, eller fokus på noget konkret, som Guds kærlighed for at opnå nærvær med Gud.
Teresa af Avila
Teresa af Avila
Mange kristne helgener og teologer har beskæftiget sig intenst med meditation, og de kristne nonne- og munkeordener har siden begyndelsen brugt meditation som fast praksis i deres tro.
En af de mest kendte er Teresa af Avila, der levede fra 1515-1582, og grundlagde en ny gren inden for karmeliterordenen. I hendes værk “Fuldkommenhedens vej” skriver hun om meditation, og den praksis som hun kaldte “samling af tankerne”:
“Det hedder samling af tankerne, fordi sjælen samler alle sanserne og går ind i sig selv for at være sammen med Gud.”
Teresa af Avila brugte en kort passage fra Bibelen eller religiøse figurer eller ikoner for at hjælpe med at fokusere tankerne.
Moderne meditation i kristendommen
Moderne kristen meditation bygger videre på de mange traditioner, der løber igennem kirkens historie. Der er en munk som den amerikanske Thomas Keating, der har udviklet noget han kalder “Centering prayer”, der kan oversættes til noget á la “fokuseret bøn”.
“Fokuseret bøn er ikke ment som en erstatning for andre former for bøn. Det er snarere ment som en måde at give dybde til alle former for bøn, og flytte fra en mere aktiv form for bøn – verbal eller affekteret – til en modtagende bøn, med hvile i Gud”, kan man læse på Centering Prayer’s hjemmeside.
Thomas Keating, der var med til at stifte Centering Prayer, anvender Lectio Divina, der betyder “guddommelig læsning” i sin bøn og meditation. Det er en metode, der går helt tilbage til sankt Benedikt i det sjette århundrede, og metoden går ud på at udvælge et kort stykke af en bibelpassage, og derefter er der fire faser:
- Lectio: Her læser man skriftstykket langsomt flere gange.
- Meditatio: Meditation over skriftstykket. Man funderer over teksten, og forsøger at samarbejde med Helligånden over at nå til den åbenbaring, der gemmer sig i teksten.
- Oratio: Den egentlige bøns-del. Man siger tak til Gud, og man blander meningen med teksten i sin bøn til Gud.
- Contemplatio: Her fokuserer man simpelthen på Gud uden ord, og i stilhed – man grunder over Gud, og hviler i hans nærvær.
Meditation i folkekirken
Skulptur af Frans af Assisi
Også i folkekirken vinder meditation frem, men her er der ikke tale om et fastlagt system.
Lene Højholt er en af de præster i folkekirken, der arbejder med meditation og spiritualitet. Hun trækker på den kristne tradition i sine metoder.
“Den metode jeg bruger er en, jeg selv har fundet frem til gennem mange års arbejde med grupper og med mig selv. I min egen søgen efter den dybde i kristendommen, fik jeg megen inspiration fra de kristne mystikere, som f.eks. Frans af Asssisi og Theresa af Avilla,” siger hun.
“Jeg brugte dem, fordi jeg syntes, vi manglede en psykologisk side af vores moderne kristendom, og den fandt jeg hos dem. De viste mig, at man tidligere har haft sådan en psykologisk dimension i kristendommen.”
Lene Højholt anvender Bibelen i sin meditation, fordi den for hende er helt nødvendig, når man som kristen skal meditere.
”Formålet med meditation som bøn er at træde ind i Guds nærvær, men for at kunne det, så må man arbejde med sit eget liv, så de tanker, der kører rundt og forstyrrer, forsvinder. Her er meditativ læsning af Bibelen god, fordi det konfronterer en med det som står imellem en selv og Gud, og giver tilsagn om Guds nåde og kærlighed.”
Loading ...
Nye kommentarer