Alle de Bibler

12. august 2010


Bikerbibel, Bibelen i lommeformat og Bibelen i læderindbinding. Det er bare nogle få af de mange forskellige Bibler som findes, hvis man er på udkig efter en ny Bibel

Af Bo Billeskov Grünberger

Der findes flere forskellige kristne motorcykelgrupper i Danmark. De mødes til stævner rundt omkring i landet, og Europa, og her fortæller de om Evangeliet til dem der gider høre det.

Disse tohjulede missionærer tager sagen alvorligt, og de har derfor også fået udgivet “Bikerbibelen”, der er baseret på “Bibelen på hverdagsdansk” kombineret med flere kristne vidnesbyrd fra bikere fra Danmark og udlandet.

På Bibelselskabets hjemmeside er der en imponerende liste over forskellige bibeludgaver. Alt fra rejsebibeler med lynlås, og til læderindbundne Bibler i stort format kan købes her. For en uge siden kom en ny hardback udgave af den allerede populære udgave af Bibelen illustreret med værker fra kunstens historie.

“Vi sælger så mange forskellige versioner, fordi folk er forskellige og har forskellige behov. Det der passer den ene, passer ikke den anden, og derfor prøver vi at dække folks forskellige behov”, siger Søren Moesgaard, der er chef for kommunikation og marketing hos Bibelselskabet.

Og behovet er stort, og engagementet helt i top.

“Vi får mange henvendelser fra almindelige folk om, “Hvorfor laver I ikke sådan en bibel, eller sådan en Bibel”. Vi har en meget engageret kundegruppe”, siger Søren Moesgaard.

Til folk på farten vil muligheden for at få Bibelen til mobiltelefon også være en glædelig nyhed. “Mobibelen”, som den hedder, koster 75 kroner og kan fås til de fleste mobiltelefoner.

Med Mobibelen installeret har man hele Bibelen til rådighed i lommen, men derudover har man også mulighed for at søge efter ord eller passager, og man kan nemt indsætte bogmærker. Udgaven bygger på 1992 oversættelsen, og adskiller sig dermed fra andre bibeludgaver til mobiltelefon, der oftest bygger på ældre oversættelser.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Startskud til en ungdomskirke
En varm og solrig majaften var dørene til kirken på Nørre Allé åbnet for alle, der ville høre om pla...
Højmessen forener kristne trossamfund
Billedet af folkekirken som en tør, luthersk kirke, renset for alt andet end prædiken og bibellæsnin...
En kirke for unge under opbygning
"Unge søger fællesskab, og et sted, hvor de kan stille de store spørgsmål", siger ungdomsp...
Nordisk pilgrimsseminar til Århus i januar
For tredje gang kommer Nordisk Pilgrimsseminar til Danmark, denne gang Århus. Seminaret udfolder sig...

Tags:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Fra forsiden

Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Føler du dig knyttet til din sognekirke?

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer