“Det skal være relevant og autentisk at gå i kirke,” fastslår Kirsti Madvig Marker, menighedsrådsmedlem i en nyoprettet valgmenighed i Århus. Vi har spurgt to af Aarhus Bykirkes nye medlemmer hvorfor Århus Stift har brug for endnu en menighed.
Tekst: Malene Post
Aarhus Bykirke så dagens lys ved en stiftende generalforsamling den 24. september 2009 og fik samme dag 120 medlemmer. Og visionen for den nye menighed er klar:
“Der er brug for nytænkning inden for folkekirken. Vi vil arbejde for at de ting ”man plejer at gøre” bliver taget op til revision og at der skal være mulighed for at undre sig over, hvad det hele egentlig betyder”, siger Kirsti Marker.
Hun understreger at problemet især gælder højmessen, fordi mange finder den fremmed. Der er brug for at løsne lidt op for den. Menighedsrådsmedlem Kristian Kappel supplerer:
“I vores gudstjenester kommer det nok til at ske lidt af sig selv, fordi vi hverken har ansat en kirketjener eller en organist. Så menigheden skal udfylde de roller og er derfor også med til at præge gudstjenesten.”
Fællesskab uden kirke
Valgmenigheden holdt sin første gudstjeneste d. 25. oktober 2009 på Møllevangsskolen. Der er på nuværende tidspunkt ikke faste lokaler til rådighed, så møder og gudstjenester foregår forskellige steder i byen.
“Her i starten er vi lidt af en rodløs pendler-kirke, men til gengæld giver vi den fuld gas når vi mødes til gudstjenester! Det er lidt besværligt for fællesskabet, uden faste lokaler og derfor har vi samtidig mange mindre interessegrupper, man kan koble sig på,” forklarer Kristian Kappel.
Valgmenighedens fødsel
Størstedelen af de nye medlemmer kendte hinanden fra en missionsk ungdomsforening knyttet til Skt. Lukas kirke i Århus. Tankerne om at starte en valgmenighed kom i kølvandet på at præst Finn Nørgaard gik på efterløn og den nye præst, som blev ansat, havde en anden tilgang til tingene.
“Men det var ikke kun derfor vi begyndte at tænke i nye baner. Vi var efterhånden blevet en gruppe på omkring 200 unge, og det fylder meget i en menighed! Og så havde vi bare en drøm om at starte noget nyt,” smiler Kristian Kappel.
Valgmenigheden har ansat deres egen præst og betaler selv for udgifterne. Udover medlemskontingentet på 100 kr. årligt flytter medlemmerne deres kirkeskat og donerer penge i det omfang, det er muligt.
“At blive medlem af en valgmenigheden er et aktivt og bevidst valg og derfor er folk i høj grad villige til at betale lidt ekstra. Og vi laver kirke for de penge, der er til rådighed”, slutter Kirsti Marker.
Valgmenigheder
- hører under folkekirken
- er under opsyn af biskop og provst
- består af folkekirkemedlemmer, som er fritaget for kirkeskat
- afholder selv alle udgifter
- ansætter egen præst
Emner: folkekirken, tro, trossamfund