Besøger man en tilfældig folkekirke en søndag, så er chancen for at se grå hårtoppe noget større end, hvis man gik næsten et hvilket som helst andet sted hen. Gennemsnitsalderen i danske menighedsråd ligger i slutningen af 50′erne, og det afspejles i dem, som bruger kirkerne
Tekst: Malene Post
Kirkefondet udgav for nyligt en undersøgelse af unges forhold til folkekirken
- Der skal være noget for de unge at komme efter i kirken, fastslår Jens Hede, menighedsrådsformand i Christianskirken i Århus. I modsætning til mange andre kirker, har Christianskirken ikke problemer med at tiltrække de unge. Men hvad er hemmeligheden bag?
Kirkefondet har for nylig offentliggjort en rapport, som handler om at de unge ikke er til stede i det folkekirkelige arbejde. I rapporten ”De unge voksne og Folkekirken” tegner der sig en klar tendens: Kun 3% af folkekirkens medlemmer mellem 18 og 35 involverer sig i sognearbejdet. Og det er på trods af at 78% af denne aldersgruppe er medlem af folkekirken. Derfor fokuserer rapporten især på, hvordan man skaber gode vilkår for de unge.
Ud fra interviews med unge, der er frivillige i folkekirkeligt regi, fremhæver rapporten en række tiltag, som de unge efterspørger. Et par eksempler er, at de unge gerne vil arbejde med det de brænder for og derigennem udvikle deres kompetencer. Og så skal der være plads til fornyelse, men samtidig fælles visioner at arbejde mod.
Det er lykkes Christianskirken at få fat i de unge og få skabt en levende kirke.
Hverdagsdansk og teknik i kirkerummet
Jens Hede kan sagtens nikke genkendende til disse ønsker og mange af tiltagene har Christianskirken stor erfaring med. De unge er blevet taget med på råd for at gøre søndagsgudstjenesten mere tidssvarende og interessant for denne aldersgruppe.
- Vi har blandt andet lagt det højkirkelige sprog på hylden, så der bliver talt almindelig dansk under gudstjenesten. Vores kirke er blevet udstyret med en projektor, som bliver brugt til både ord og billeder hver søndag. Og så er vi ikke bange for at bruge rytmisk musik, afslører menighedsrådsformanden.
Jens Hede har siddet i menighedsrådet i mange år og var i sin tid med til at formulere en vision som alt kirkens arbejde skal afspejle. Han erkender, at det ikke altid har været lige let at få de unge ind i menighedsrådet, men efterhånden er det lykkedes:
- Jeg har bevidst prikket nogle af de unge på skulderen, og spurgt om det ikke var noget for dem. For jeg vil gerne have denne aldersgruppe repræsenteret i rådet. Vi har også lavet møde-strukturen om, så første halvdel af menighedsrådsmødet er en åben diskussion om kirkens liv og vækst. Og efter kaffen tager vi så alle de formelle ting og sørger for, at de ikke trækker i langdrag. Ofte inviterer vi også en gæst til at komme med inspirerende oplæg.
Menighedens gudstjeneste
I Christianskirken lægges der generelt stor vægt på at involvere hele menigheden. Jens Hede uddyber:
- Vi er sågar gået så vidt som at udlevere et spørgeskema efter gudstjenesten, for at få et indtryk af, hvilke tanker menigheden gør sig. Er der ting, vi kan lave om, så flere føler sig talt til?
For nyligt har man på opfordring af de frivillige valgt ansætte en menighedskoordinator på fuld tid, som skal organisere alle de frivillige hænder. Det betyder også, at kordegnestillingen er blevet nedlagt og at det altid er frivillige, der læser indgangs- og udgangsbøn. Og det er især under gudstjenesten at de frivillige er aktive.
- På en almindelig søndag er der typisk 30-40 frivillige der hjælper til og rigtig mange af dem er unge mennesker. Så de fylder meget i gudstjenesten. Og præsten er lidt ligesom Holger – en med sjovt tøj på, som man skal finde i mængden!, smiler Jens Hede.
Samarbejde trods forskellighed
Præstens indstilling til de unge er heller ikke uvæsentlig.
- Vi er så heldige, at der i mange år har været tradition for at de unge kom i kirken, fordi de tidligere præster har prioriteret det højt. Og det gør vores præster også i dag. Christians sogn er stort og vi har tre fuldtidspræster ansat, som har forskellig teologisk tilgang. Det samme afspejler sig i menighedsrådet og det sender et signal om, at vi er kirke for hele sognet. Men på trods af de forskellige tilgange arbejder alle velvilligt sammen, for eksempel om at involvere menigheden og forny gudstjenesten, forklarer Jens Hede.
Læs også “En kirke for unge under opbygning”
Emner: folkekirken, kristendom, lokalnyt