I hundredetusindvis strømmer pilgrimme hvert år mod ét bestemt punkt i Spanien, nemlig Santiago de Compostella, en rute, der ofte blot kaldes for “Caminoen”. Nogle går ikke så langt, mens andre går tusindvis af kilometer for at nå deres destination. Ruten er lige så gammel som den er lang, og folk har gået ad disse stier og veje i mange hundrede år.
Af Bo Billeskov Grünberger

Pilgrim på vej mod Jakobs grav
Apostlen Jakob tog til Spanien
Santiago de Compostella er en by i det nordvestligste Spanien, næsten ude ved kysten. Byen har navn efter apostlen Jakob, også kaldet Sankt Jakob den Store, søn af Zebedæus og bror til apostlen Johannes, som man kan læse om i Mattæus 20,20 og Johannes 21,2.
Legenden fortæller, at Jakob nåede frem til Spanien og prædikede der, indtil han døde. I katedralen i Santiago de Compostella ligger efter sigende knoglerne fra apostlen, og det er disse knogler som har gjort Santiago de Compostella til et af de bedst kendte pilgrimsmål i verden. Katedralen er fra ca. 1075-1122, og er bygget oven på en endnu ældre kirke tilbage fra 800 tallet.
Caminoen er ældgammel
Pilgrimsruten, Caminoen, til Santiago de Compostella er blandt de ældste i verden, og man kan spore den helt tilbage til før 1200 tallet. Efter sigende var det en biskop ved navn Theodomir, som opdagede apostlens knogler i 814, og dermed startede det hele.
Hvert år rejser over 100.000 pilgrimme til Santiago de Compostella. De kommer fra hele verden, og vælger at gå ad mange forskellige veje. Nogle går kun de sidste hundrede kilometer mod Santiago de Compostella, mens andre går meget længere. De gamle pilgrimsruter mod Santiago de Compostella strækker sig i et netværk ud gennem hele Europa, og nogle går helt fra deres hjemlande.

Ibskallen er tegnet for Jakob-pilgrimme, der går mod Santiago de Compostella. Når man har gået ruten køber de fleste den og beholder den som bevis på at de har gået ruten
Ib skip skalle
Ibskallen er et gammelt symbol på pilgrimsruten, og man kan overalt på ruten finde dette symbol, enten på vejsten eller indlejret i kirkebygninger. Ib er et dansk navn, der er afledt af navnet Jakob.
Symbolet er ment som tegn for pilgrimmene, så de kan finde vej, og selv i Danmark kan man i flere kirker finde symbolet. Man har også fundet ibskaller i gamle pilgrimsgrave.
Caminoen begynder i Frankrig
De fleste begynder dog ruten ved Pyrenæerne, ved den franske by St Jean Pied de Port. Herfra begynder ruten brat ved en hård vandring over Pyrenæerne, og fortsætter godt 800 kilometer tværs over det smukke spanske landskab.
At gå en pilgrimsfærd er for de fleste en stor åndelig oplevelse. Nogle begynder at græde når de endelig efter hundredevis af kilometer står foran deres mål. Pia Pedersen, der er sognepræst i Ellevang kirke beskriver pilgrimsvandring som “en dør til Gud”, og det er måske det nærmeste man når en forklaring på hvorfor så mange mennesker hvert år valfarter til Santiago de Compostella.
Læs også “Mød Gud i naturen”
og “Pilgrimsvandring i Spanien”
Emner: bøn, kristendom, pilgrimsvandring, spiritualitet, tro

Santiago de Compostella.. og meget mere…
Jesus kristus kommer tilbage for at hente dem der tilhører ham! – 1 thess. 4
Der er løn efter hvad vi har foretaget i livet, og sagt.
Når han retfærdiggører og helliggører, udvælger og forbarmer sig(jesu kristi fra Nazareth, som selv tilvejebragte den fulde forsoning på colgata til mennesket, fordi han er retfærdig og hellig, Gud Fader skaber af alting fra evighedsdage), så behøver man ikke fare rundt alle mulige steder.
Det hjælper ikke!
Hvis man alligevel gør det, kan det dog være vigtigt at vide hvad der foregår på stedet, og hvad der må drive en til det! (hjertets intentioner -ransag vor hjerte herre(jesus Kristus)-skab i mig et rent hjerte herre, du kender hvad hjertet vil)
Hvis vi har midler der kunne hjælpe en fattig i nød, hvad gør vi med det?
Jeg tænker på luk. 16… Er der konsekvenser for vore valg, selvom frelsen er af nåde?