Med den nye ungdomskirke åbner folkekirken i Århus en dør for alle de unge, der kun har overfladisk kendskab til kirken. Det skal være et sted, hvor de sociale aktiviteter træder foran, men hvor kristendommen og det med Gud altid vil ligge som baggrund for aktiviteterne

Af Bo Billeskov Grünberger

"I Gellerup Kirke har vi babysalmesang, hvor der kommer folk som ellers aldrig ville komme i kirken, vi har børnegudstjenester, hvor der kommer nogen som der måske ellers ikke ville være plads til i højmessen" siger Jacob Zakarias Larsen

“Unge søger fællesskab, og et sted, hvor de kan stille de store spørgsmål”, siger ungdomspræst i FDF, Jacob Zakarias Larsen, som også er involveret i projektet med den nye ungdomskirke. “De vil gerne møde en folkekirke, som de ikke har noget imod, men som de heller ikke har noget forhold til, og nogle voksne som de kan spille bold op ad”.

Det er meningen at kirken på Nørre Allé skal være Århus’ nye ungdomskirke, hvor man specifikt vil lave en kirke for unge, og specielt dem, der normalt ikke sætter deres ben i en almindelig folkekirke.

Churchchill i Brorsons Kirke, ungdomskirken i København. Fotograf: Rasmus Agergaard Pedersen

Unge har ikke problem med folkekirken

“De unge har ikke noget problem med folkekirken, og heller ikke budskabet. Det er nogle af de strukturer der er, altså måden højmessen er bygget op, hvornår højmessen ligger, som de har det svært ved.”

“Her kan vi forhåbentlig gå ind og bløde strukturerne op, og være en medspiller på de unges projekt, der er at bygge deres livsprojekter op”, fortæller Jacob Zakarias Larsen.

“Man er et andet sted i sin livsbiografi, når man er ung, end når man er gammel. De unge er på en måde under opbygning, og der sker meget fysiologisk med hormoner, der tæsker rundt, og der er så mange ting på dagsordenen.”

“De store eksistentielle udfordringer som kommer når man bliver ældre, de er der ikke helt på samme måde når man er ung. Troen bliver ikke sat på samme dagsorden når man er ung, som den gør når man bliver ældre, med mindre nogen sætter tro på de unges dagsorden. Det er det, som er ungdomskirkens opgave.”

Et af de spørgsmål som den nye ungdomskirke skal besvare er netop, hvordan kirken skal struktureres. Skal den primært beskæftige sig med ungdomscafé, skal gudstjenesten være det primære, og i hvilken form. Eller er det nogle helt andre ting som kirken skal bruge for at tilfredsstille de unges trosbehov.

Det sociale i højsædet

“Udgangspunktet vil nok være de sociale aktiviteter, som man samles om, men der vil troen ikke skulle træde i baggrunden. Der vil være nogle som kommer mere for det sociale, mens andre kommer mere for det intellektuelle og filosofiske. Folk tænder på forskellige ting, og derfor skal der også være forskellige ting, der rammer folks behov”, forklarer Jacob.

“Det kan godt være, at dem der kommer til gudstjenesten ikke vil være de samme som kommer til cafeen. Men det er ikke et ungdomshus vi laver, det er en kirke, så det er klart, at det kristne budskab skal være i forgrunden. Men det vil være forskelligt, hvor stærkt man toner eller maler det, og man er nødt til at opbygge goodwill og et fællesskab inden man direkte begynder at snakke om tro.”

Hvordan fremtidens ungdomskirke i Århus kommer til at se ud er der ikke nogen som præcist ved. Folkene bag projektet er i øjeblikket ved at søge nogle fonde om penge til at kunne ansætte en ungdomspræst, og det er håbet, at ungdomspræsten vil kunne ansættes til næste vinter. At det er vigtigt at der kommer en ungdomspræst er Jacob Zakarias Larsen ikke i tvivl om.

Folkekirken er også for børn og unge

“Der er jo ikke noget nyt i at man har sådanne præster. Man har jo også fængselspræster, man har hospitalspræster, så der er ikke noget nyt i de her funktionspræster. Men en ungdomskirke kræver både et rum, hvor man kan afprøve nye ting, og det kræver også en præst, der uddanner sig, og har viden om de unge. Det kan de andre præster så lære af”

Man ser tendenser i folkekirken til, at der dukker flere målrettede aktiviteter op med spaghettigudstjenester, natkirke, ungdomsgudstjenester mm. Den traditionelle højmesse, som egentlig skulle kunne rumme alle, er under stærkt pres, og det mener Jacob Zakarias Larsen ikke der er noget mærkeligt i.

“Man kan ikke forlange af en børnefamilie, at de skulle kunne følge med i en hel højmesse. Man kan også se det sådan her, at i Gellerup Kirke der har vi babysalmesang, hvor der kommer folk som ellers aldrig ville komme i kirken, vi har børnegudstjenester, hvor der kommer nogen som der måske ellers ikke ville være plads til i højmessen. Så disse særgudstjenester fungerer også som indgange til kirken for folk, som ellers ikke ville komme i kirken. Men det er klart, at det er en balancegang, så man ikke kommer til at splitte en menighed ad”, forklarer Jacob, som også sidder i menighedsrådet i Gellerup kirke.

Læs også:

Tags: folkekirken, lokalnyt, tro, ungdomskirke

This entry was posted on 5. juli 2010 at 07:34 and is filed under Det sker, Kirke og tro. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.