Højmessen forener kristne trossamfund

17. juni 2010

Billedet af folkekirken som en tør, luthersk kirke, renset for alt andet end prædiken og bibellæsning  holder ikke længere. I disse år er der en stigende fokus på alternativer til den traditionelle højmesse

Af Bo Billeskov Grünberger

Pilgrimsvandringer, retræter, spaghettigudstjenester mm. er alt sammen med til at udfordre højmessen som folkekirkens kontakt til menighederne.

Umulig opgave
Højmessen har en næsten umulig opgave, for det skal være for alle aldersgrupper, alle køn, alle nationaliteter, og den vil tale til alle. Men de her nye spiritualitetsformer, og også de her nye gudstjenesteformer, som natkirke, de taler til folk der har et bestemt behov, eller har en specifik interesse”, forklarer Johannes Nissen, som er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.

I Århus stift er der masser af tilbud til dem, der ikke bryder sig om højmessen. Der er Alpha-kurser for folk, der gerne vil lære mere om kristendommen, der er spaghettigudstjenester for småbørnsfamilerne, natkirker for dem der søger mystikken og stilheden, og retræter og pilgrimsture.

I Århus Stift arbejder også Elisabeth Lidell som pilgrimspræst , hvor hun holder pilgrimsgudstjenester, arrangerer pilgrimsvandringer og retræter. Det virker altså som om der er grundlag for disse ”særlige” spirituelle arrangementer som skyder op.

”Jeg tror man skal være målgrupperettet, og kirken skal på en eller anden måde tale til modtagernes interesse og behov. Det er det som kan være problemet ved højmessen – den kan ikke i den grad være målgruppeorienteret”, siger Johannes Nissen.

Højmessen rummer mangfoldighed og forener trossamfund

Salsagudstjeneste - en af de mange nye alternative gudstjenesteformer som er dukket op

Han vil dog gerne forsvare højmessen, for den rummer et meget vigtigt element som er med til at binde folkekirkens højmesse sammen med gudstjenester i andre kristne trossamfund:

”Det der tilsyneladende er en svaghed ved højmessen – at den skal være for alle – er også en styrke. Højmessen er for mennesker af alle slags, og vi møder her en mangfoldighed, der er med til at understrege, at det kristne fællesskab i bund og grund er et flerkulturelt fællesskab”, forklarer Johannes Nissen.

”Noget der også er ret væsentligt tror jeg, er det grundmønster vi finder i gudstjenesten, altså det at man samles, har skriftlæsning, prædiken, salmesang, nadveren med takken og uddelingen af brød og vin, og så er der også det at de fattige får del i kollekten. Det er grundmønsteret i gudstjenesten, og pointen er, at det grundmønster faktisk kan genkendes overalt i verden, om det så er en romersk-katolsk udgave, eller græsk-ortodoks, eller luthersk kirke”, uddyber han.

Den spirituelle kristendom får ofte skudt i skoen, at den er for indadvendt og selvcentreret – at det drejer sig om den personlige udvikling, i stedet for at dreje sig om næsten og Gud, men det er Johannes Nissen ikke enig i.

”Spørger man nogle af dem der går pilgrimsvandringer, så vil de sige, og med rette tror jeg, at godt nok vandrer man alene, men der er et fællesskab med de andre vandrere, og der er også noget kropsnært. De siger også, og det har de nok også ret i, at den almindelige højmesse kan være kropsløs, altså sanser og krop får ikke rigtig plads, og det kan de have en pointe i”, argumenterer han.

Velbesøgte migrantkirker
At folk mangler noget liv og glade dage til højmessen kan ses, hvis man et øjeblik kaster blikket på de mange migrantkirker rundt om i landet.

”I København er der nu lige så mange der går til gudstjeneste i migrantmenighederne som der er danskere der går i kirke. Det kunne jo bestyrke tanken om, at fordi migrantmenighedernes gudstjenesteformer vil ofte spille mere på alle sanser, og det kunne jo tyde på, at det betyder noget for folks fællesskabsoplevelser. ”

Den kommende tid i Århus stift byder på flere tilbud til de spirituelt søgende kristne. I august og september er der tre pilgrimsvandringer og ungdomsgudstjeneste, og flere kirker, herunder Århus Valgmenighed arrangerer løbende Alpha kurser. Er man i stedet til de mere traditionelle former, så er der heldigvis hver søndag et åbent arrangement i den lokale folkekirke, hvor man kan synge med på salmerne, høre præstens prædiken og modtage Herrens nadver.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Udfordrende syn på næstekærlighed
Torsdag den 15.marts klokken 19.30 afholder Brabrand Kirke sogneaften om næstekærlighed. Her er Sør...
Folkekirken skal tættere på teologi
Folkekirken skal nærme sig teologistudiet i meget højere grad end den gør nu, mener dr.theol. Viggo ...

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer