Bølge af spiritualitet skyller ind over folkekirken

17. juni 2010

Stigende interesse for alternative gudstjenesteformer og spiritualitet sætter den traditionelle højmesse under pres. Tidens ånd har genvækket den kristne spiritualitet og skabt en bølge af retræter, natgudstjenester og pilgrimsvandringer

Af Bo Billeskov Grünberger

Længe har søndagens højmesse været det bærende element i den kristne kirke, om den så har været katolsk, ortodoks eller protestantisk. Men i de sidste hundrede år har dette ændret sig, så den ugentlige gudstjeneste efterhånden er meget ringe besøgt. Kun omkring 2 % herhjemme går ugentlig til gudstjeneste, og det står i skærende kontrast til de omkring 80 % der er medlem af folkekirken.

Men alligevel sker der en masse rundt omkring i de danske sogne. Det er bare ikke gudstjenesten som gør at folk flokkes til kirken. I stedet er det en masse andre sogneaktiviteter som sognehøjskoler, debataftener, spaghettigudstjenester, pilgrimsvandringer, retræter mm., som gør at folk tropper op i de kirken.

Væk fra larm og stress
Et af områderne, der nyder stigende interesse er retræter og pilgrimsvandring. I de seneste år er der dukket flere forskellige retræter op i Danmark; nogle af dem kristne, men der er også flere, som er ikke-religiøse eller er inspireret af buddhistisk tankegang.

www.retraete.dk der er drevet af en række forskellige kristne kirker og organisationer, står retræte beskrevet således:

”For en periode trækker man sig bort fra det almindelige liv for at rette opmærksomheden mod et åndeligt liv. Formålet med retræte er at skifte fokus. Det almindelige daglige liv er fyldt af impulser og tanker, som vedrører familie, arbejde og fritidsinteresser. Som kontrast hertil er retræten en mulighed for at sætte forholdet til Gud i centrum.”

Denne praksis med at fjerne sig selv fra dagligdagens larm for i stedet at rette opmærksomheden mod Gud, går tilbage til Jesus Kristus, ja helt tilbage til Moses. Jesus trak sig ofte tilbage til ørkenen for at bede, og det var også i ørkenen at Satan kom for at friste ham.  I århundrederne efter Jesus søgte flere og flere kristne asketer ud i ørkenen for at få ro til at bede og vende deres opmærksomhed mod Gud.

Den moderne retræte
I Danmark er det i sagens natur ikke muligt at fortrække til ørkenen, og de fleste mennesker ønsker heller ikke at leve resten af deres liv i ensom bøn. I stedet søger man til de forskellige retræter rundt om i landet, hvor man i nogle dage eller uger kan trække sig helt væk fra sin normale dagligdag, og i stedet fokusere på meditation eller bøn.

Har man lyst til at prøve en retræte, så kan man bruge retraete.dk’s kalender, hvor man kan se en udførlig liste over retræterne i det kommende halvår.

Velbesøgte sogneaktiviteter
Er man ikke til retræter eller pilgrimsvandringer, så tilbyder sognene rundt omkring i landet også mange andre ting. Det bugner med tilbud om foredrag, udflugter, debataftner og koncerter rundt om i landets mange sogne. Et kig i Kirkekalenderen afslører også, at tilbuddene nærmest står i kø. 

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Rådets mand
Jørgen Munck tøver ikke et sekund, da han skal nævne hvad han mener, er den vigtigste opgave for et ...
Ministre udenfor folkekirken er ingen nyhed
7 ministre i den nye socialdemokratisk ledede regering er ikke medlemmer af folkekirken. Det har fal...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer