- Læg mærke til barnets måde at forundres på. Med de ord bød studenterpræst Jens Munk velkommen til tre aftener om den sokratiske samtale. StudenterMenigheden i Århus var i april rammen om et møde med Sokrates, den gamle græker, der på forunderlig vis stadig styrer vore tanker og ord
Tekst og foto: Arne Illeborg
Sokrates skaber et forundringsrum
- Barnet bevæger sig gerne og ubesværet helt ud til kanten af verden i sit forundringsrum. Jeg vil gerne flytte den sokratiske dialoggruppe ind i dette forundringsrum, forklarede Jens Munk, der selv er meget optaget af den irske rockmusiker Van Morrison på grund af dennes måde at bruge sit eget forundringsrum på, når han udvikler nye, ofte overraskende musikalske udtryksformer.
Nu sidder alle vi veluddannede, langt de fleste akademikere, og skal lære at glemme vores viden. Famlende og usikre skal vi turde sige, ikke hvad vi ved, men hvad vi personligt tænker. Ikke som stud.mag’er eller cand.mag’er, men som mennesker. Som børn kunne vi godt. Nu skal vi genfinde og afprøve de tanke- og samtaleformer, de gamle grækere lagde som grundsten i vores vesteuropæiske kultur.
Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det. En tømrersøn fra Nazaret havde også set kvaliteten i et barns fordomsfrie tankeunivers. Fire hundrede år senere end Sokrates. Havde Jesus mødt det græske tankeunivers?

Sokrates har skabt samtaletradition
Gruppens ti deltagere gik op mod tidens rivende mediestrøm som opgangslaks, der ikke bider på nogen form for lokkemad, mens de svømmer mod strømmen for at gyde. Der var da heller ingen interesse for hverken den nyeste iPad, iPhone eller e-reader, men for en over 2400 år gammel kommunikationsform.
Den samtaleform Sokrates (469 f.v.t. – 399 f.v.t.) udviklede, Platon og Aristoteles beskrev og som siden har påvirket vores måde at tænke og tale på.
- Filosoffer i Holland og England har udviklet en metode, der fuldstændig efterligner Sokrates’ måde at filosofere på, fortæller Jens Munk. Metoden blev første gang afprøvet herhjemme i år 2000 og er beskrevet af filosof og forfatter, Finn Thorbjørn Hansen, i bogen Den sokratiske dialoggruppe.
Som uddannet teolog og psykoterapeut er Jens Munk fortrolig med denne samtaleform. Hans erfaring som højskolelærer, som medarbejder ved Kirkens Korshærs samtaletjeneste og nu som studenterpræst, hjalp os på vej.
- I den sokratiske samtale er vi i et rum, hvor flere kan tænke sammen, hvor vi kan nå hinanden og lære at tænke i forlængelse af hinanden. Her kan man vænne sig til den store undren, sagde Jens Munk, og understregede forskellen på en dialog og en diskussion.
Samtalen under pres
Som erfaren journalist sætter leder af folkekirkeinfo.dk, journalist Jesper Henning Pedersen, tidens samtaleform i relief:
- Ud fra den klassiske definition har den ægte samtale det meget svært i medierne, siger han. Vi er i en tid, der især er præget af TV-debatternes gladiatorkampe og underholdende spil for det store galleri. Her er det et svaghedstegn, hvis man giver sig, eller lader sig overbevise af modstanderens argumenter.
For Jens Munk betyder fraværet af den ægte, undrende og udviklende samtale i det offentlige rum, at han skulle lære deltagerne i den sokratiske dialoggruppe at holde sig til egne livserfaringer og ikke stive deres udsagn af ved at referere til ’eksperter’ og andre kilder. Langsomt bevægede deltagerne sig i løbet af de tre aftener ind i det uforudsigelige sokratiske forundringsfællesskab, hvor intet fra starten blev taget for givet, men hvor deltagerne gennem en spørgende, tillidsfuld og filosoferende samtaleproces hjalp hinanden med at afklare egne livsværdier.
Læs også:
Maria Winther Jørgen er ny generalsekretær i Folkekirkens Ungdoms Kor, i daglig tale bare FUK. Hun e...
Helle Sloth har været stabil kirkegænger i tyve år. Hun nyder at komme i kirken og høre præstens præ...
Folkekirken har massive samarbejdskonflikter, der ødelægger livet for rigtig mange ansatte i folkeki...
Vor Frue Kirke i Århus lancerer en ny form for gudstjeneste: Turistgudstjenesten





Indlæg i Kirke og tro, Kultur
Tak
Det var hvad jeg havde behov for, for at komme videre