Århus får nu sin egen ungdomskirke, hvor de unge selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske
Af Bo Billeskov Grünberger
Efter Apostolsk Kirke gik sammen med Pinsekirken om at skabe Citykirken, blev der en kirkebygning ledig midt på Nørre Allé, og det er den bygning som nu skal rumme de unge fremover i deres egen kirke.
- Den nye ungdomskirke henvender sig til de unge, som kirken vinker farvel til, når de er konfirmeret og måske først ser når de skal have deres barn døbt igen. Håbet og udfordringen for den nye ungdomskirke er at bygge bro til nogle af de unge, som kirken ellers ikke er i kontakt med, siger Jacob Zakarias Larsen, præst i FDF og med i styregruppen bag Ungdomskirken i Århus.
Initiativet er blevet til gennem et bredt samarbejde med KFUM og KFUK, DKG, FDF, Y’s Men, De grønne pigespejdere, KFUM Spejderne, gadepræsten, Diakonhøjskolen, studentermenigheden og flere af provstierne i Århus.
Første gang kirken slår sine døre op som ungdomskirke bliver torsdag den 20. Maj kl. 19-21, hvor der er lagt op til, at man kan være med til at forme kirken. Under ordene ”Her er en tom kirke! Den skal blive til en ungdomskirke… men vi har brug for dine idéer!” er alle, der gider inviteret til at byde ind med, hvordan de synes den nye ungdomskirke skal se ud.
- Jeg håber vi sammen med de unge kan finde nogle aktiviteter og gudstjenesteformer, som vil tiltale de unge. Kirkens budskab står fast, men om rammen er der café, debatter, koncerter, en chill-out lounge fyldt med sækkestole eller noget helt andet, det må tiden og de unge vise. Ungdomskirken skal naturligvis også være et gudstjenesteligt laboratorium, hvor de unge er med til at skabe nye former for gudstjenester, fortæller Jacob Zakarias Larsen.
At Århus nu får sin egen ungdomskirke sender et vigtigt signal om, at man prioriterer ungdommen højt. De unge som har det svært ved den almindelige højmesse vil her få en mulighed for at praktisere deres tro som de selv vil, uden indblanding fra andre, som vil fortælle dem, hvordan de skal gøre tingene.
For de fleste unge er folkekirken og kristendommen ikke en relevant medspiller eller fortolkningsramme om deres liv. Det skyldes ikke budskabet, men kirkens form og strukturer. Det bliver en stor udfordring, at nå de unge og skabe en kirke på deres vilkår, men der er så mange, der støtter op om ungdomskirken og en vilje til at tænke skævt og nyt, at det nok skal lykkes for os at finde en vej ind i ungdomskulturen, slutter Jacob Zakarias Larsen.
Læs også “Form din kirke!”
Læs også:
Johannesevangeliet er mystikkens og spiritualitetens evangelium . "Og dette er det evige liv, a...
Bikerbibel, Bibelen i lommeformat og Bibelen i læderindbinding. Det er bare nogle få af de mange for...
Teologi på Aarhus Universitet har de sidste år kæmpet med faldende optag af studerende, men nu synes...
Debatten om vielse af homoseksuelle kører for fulde gardiner, og blæser hen over hele landet, og rus...





Nye kommentarer