Tekst og foto Jesper Henning Pedersen

- Kirkelivet er stadig det, der binder vores kultur sammen i Danmark. Menighedsrådene skal skabe klare rammer, så folkekirken kan få lov og plads til at fungere. Man skal jo kunne opføre sig ordentligt trods uenigheder. Her er kirken ikke for god.
Bent Engelbrecht har arbejdet med ledelse i næsten hele sit liv. Han var i 1979 med til at grundlægge Ankerhus Gruppen, som er Danmarks ældste konsulentvirksomhed. Han er nu som 63-årig kommet i den alder, hvor man så småt skal finde andre ting at bruge sin tid på.
- Jeg har jo nået den alder, og den erfaring, der gør at folk synes at jeg skal indtræde i bestyrelser for erhvervsvirksomheder, og bruge min viden der. Men jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg vil prioritere at arbejde med kultur i stedet. Og for mig at se er kristenlivet og kirken den største prægning på vores kultur og vores samfund. Derfor var jeg klar med mit svar, da en initiativkreds her henvendte sig, og spurgte om jeg ville være spidskandidat for en liste til menighedsrådsvalget. Selvfølgelig ville jeg det. Vi har nu udarbejdet vort kirkesyn som valggrundlag til menighedsråds-valget for listen “Folk og Kirke i Hinnerup”.

Aktiv familie
Bent Engelbrecht er storebror i den meget aktive søskendeflok, der blandt andre også tæller filosoffen John og sangeren Helge. Deres mor, Grethe, kendt som “jydepottekonen fra Grindsted”, holdt sidste år trods sine 84 år 110 foredrag. Engagementet og gejsten er en udpræget del af familiekarakteren.
- Jeg var jo dreng i Grindsted i 1950erne, og spillede fodbold. Dengang var der et skarpt skel mellem dem fra indremission og grundtvigianerne. Far og mor havde en købmandsforretning, og havde ikke rigtig tid til at være med nogen af stederne. Men jeg husker helt tydeligt, at det var de kristelige der var de bedste til at arrangere fester, når fodboldsæsonen var slut. Der var også et par andre klubber, men KFUM kunne bare det der med at lave en god fest. Der var et stort engagement, og fællesskabet i byen trivedes.

Naturligt at sige ja
Birthe, Bents kone, har siddet i menighedsrådet i Hinnerup i 12 år.
Birthes far var den lokale formand for Indre Mission i Vorbasse. Så da hun for 12 siden blev spurgt om ville gå ind i arbejdet i menighedsrådet her i Hinnerup hvor vi bor, fortalte hun mig, at det faldt hende helt naturligt at sige ja. Det var jo et stykke arbejde hun havde kendt til hele sit liv. Det var hende, der førte mig ind i menighedsrådsarbejdet, på den måde at jeg jo deltog i arrangementer, gav en hånd med det praktiske, var med på udflugterne, og hjalp til hvor jeg kunne. Hun har jo tavshedspligt om arbejdet, men jeg fornemmede tydeligt de problemer der var. Jeg kendte dem fra mit arbejde.

Uklar ledelse
Bent Engelbrecht er ledelseskonsulent, og administrerende direktør i Ankerhus Gruppen, der er landets ældste af sin slags. I dag en virksomhed med mere end 40 ansatte, og med flere filialer.- Uklar ledelse er et udbredt problem. Rodet struktur, uklar organisering og fraværet af klar ledelse er noget af det der præger arbejdet i menighedsrådene. Det må og skal der gøres noget ved, hvis folkekirken skal have mulighed for at udfolde sig og fungere. Det skal ske indefra. Man kan ansætte hærskarer af konsulenter, men det hjælper først når menighedsrådene selv går ind og skaber klare rammer. Konflikterne kan gå på mange forskellige ting, på status, på kirkesyn og meget andet. Tro handler jo meget om følelser, og de kan være forvirrende. Et menighedsråd skal have evnen til at se langt. Ud over “vi plejer”, ud over egen næse og snævre interesser.- “Liste for folk og kirke i Hinnerup” er ikke en protest, understreger Bent Engelbrecht.- Listen blev til, fordi en kreds af borgere ønskede at fastholde en åben og udadvendt linje, som er blevet fulgt her i Hinnerup tre sogne Grundfør, Haldum og Vitten de seneste 8 år. Den linje er på det seneste ved at blive fraveget, og mange føler at kirken risikerer at isolere sig, at lukke sig om sig selv. Det dur altså ikke. Arbejdet kan forenkles, så vi kan holde fast i det væsentlige, som er at skabe en kirke som er rammen om et godt liv, med plads til både individ og fællesskab. Det er vigtigt at finde kandidater som kan arbejde på den måde.

Er du ikke bange for at arbejdet djøf-iseres, og derved ødelægger den gamle demokratiske kultur?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg er mere bange for den tendens der er til at det partipolitiske ståsted bliver afgørende. Vi må og skal samle en kreds af borgere, valgt bredt efter alder, køn og erhverv, men som alle vil arbejde på det fælles mål at få menighedsrådet til at fungere, til glæde og gavn for kirken. Vi skal ansætte præster, som er forskellige, men som skal kunne arbejde sammen. Det samme gælder det øvrige personale. Vi må tænke klart, så vi igen kan placere kirken som det samlende, naturlige midtpunkt i vores tilværelse. Uden ævl og kævl, men med rummelighed og plads til de store eksistentielle spørgsmål.