Kaare Norge om Gud og musik

21. april 2010

Tekst: Lis Kildegaard, foto: Arne Illeborg

Når guitaristen Kaare Norge sætter sig til rette på sin stol, indleder han altid koncerten med salmen Min Jesus, lad mit hjerte få med melodi af Carl Nielsen. Og det er uanset om koncerten foregår i et musikhus, en kirke eller på en scene i udlandet.

- Det er min indgangsbøn til koncerten. Melodien er så enkel og fantastisk, og der falder en ro over mig. Derefter improviserer jeg mig gennem koncertprogrammet, som er afhængig af, hvor jeg spiller og af publikum. Jeg bruger jo ikke noder under koncerterne. Måske får jeg lyst til lidt flere spanske ting end planlagt hjemmefra. Eller måske er Chopin god til netop det publikum. Kirkerummet er min fortrukne koncertsal , som egner sig til guitarens sprøde tone, fortæller Kaare Norge, hvis guitartoner let spiller en hel kirke op.

Kaare Norge er en af Danmarks mest anerkendte instrumentalister. Men for nylig var hans flotte karriere alvorligt truet, da højre hånd via overbelastning medførte en alvorlig betændelsesreaktion med operation som eneste udvej.  Ingen kunne love ham om operationen gik godt.
- Men Vorherre var med mig, siger Kaare Norge.
I stor taknemmelig og glæde over at det alligevel ikke var slut, udgav han tidligere på året sin 18. cd Viva la Musica –  Længe leve musikken.

- Jeg har altid anset mig selv som et kristent menneske og set mit kald som musiker som en gave fra Gud. Både til glæde for mig selv, men også en forpligtigelse til at glæde andre mennesker.  På den nye cd har jeg lavet en transskription af Chopins klavermusik. Hans musik er for mig en slags guddommelig dør ind til alt det skønneste, som findes i livet, siger Kaare Norge.

På pladen findes flere salmemelodier af Carl Nielsen ud over Min Jesus, lad mit hjerte få, som Kaare Norge bruger som ”indgangsbøn”.
- Jeg har læst, at Carl Nielsen skrev til sin kone, at salmemelodierne kom som fugle ind i hans stue og bad om at komme med. Han undrede og glædede sig over at arbejde med melodierne, fordi de kom fra en hel anden verden end hans symfonier.  Jeg forsøger at lægge vægt på skønheden i Carl Nielsens melodier.

Kaare Norge har netop givet koncerter landet over til fordel for Landsindsatsen mod Angst – arrangeret af Psykiatrifonden. Han har selv erfaring med angst, da han umotiveret blev overfaldet på en cafè i Århus for seks år siden. Kaare Norge sidder i Psykiatrifondens præsidium, og han ønsker at fortælle, at angst i mange tilfælde kan overvindes, hvis der gribes ind i tide med behandling – som han selv har oplevet det.
- Bønnen har også hjulpet mig, når det har været svært. Jeg tror på, at vi får hjælp, når vi beder om det, men det er også vigtigt at sige tak for alt det, vi har, smiler Kaare Norge.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Målet er at skabe rum for det hellige
Pilgrimsvandring er en vandring for at skabe plads til at møde det hellige. At give folk, der længes...
Pilgrimsvandringerne giver mig overskud og energi
Helle Sloth har været stabil kirkegænger i tyve år. Hun nyder at komme i kirken og høre præstens præ...

Tags:

One Response to Kaare Norge om Gud og musik

  1. Annegrete Schmidt on 9. september 2010 at 22:52

    Denne aften (torsdag d. 09.09.2010 deltog jeg i en koncert i Sandby Kirke (ml. Næstved og Ringsted), hvor Kaare Norge spillede.

    Det var en vidunderlig oplevelse og en lise for sjælen at høre hans musik i den gamle landsbykirke, som var fyldt til bristepunktet.

    Mit forhåndskundskab til Kaare Norge begrænsede sig til at have hørt ham via radio, så det var virkelig “en på opleveren” at opleve ham live.

    Desværre for mig sad jeg sådan, at blot af og til kunne se hans hårtop, men da musikken alligevel indbød til at man lukkede øjnene for bare at NYDE, gjorde det jo ikke så meget.

    Da jeg kom hjem var jeg inde på Google for at lære lidt mere om ham (har for et par år siden hørt ham i en længere radioudsendelse, hvor han fortalte om sin opvækst og uddannelse samt årsagen til navnet Norge), og jeg erfarede nu, at han også er maler, så jeg måtte jo lige kigge på hans kunst i dén retning . også via Google.

    Hvor betagende!! Hans malerier tangerer hans musik – der er musik i hans billeder og billeder i hans musik!

    Jeg kan på det varmeste anbefale alle at høre Kaare Norge i en kirke, hvor akustikken passer perfekt til det smukke guitarspil.

    Det var Tyvelse 5-sogns Pastorat (Tyvelse, Sandby, Vrangsrup, Tybjerg og Aversi Sogne), som sammen med Glumsø Pastorat havde arrangeret – en stor og varmt tak for det.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Hvornår kommer du mest i kirke? (sæt gerne flere krydser)






Se resultater

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer