Julen er forbundet med glæde for de fleste. Men sidder man alene, kan ensomheden føles endnu stærkere juleaften. Karen Thorsen er ansat i Kirkens Korshær i Randers. Hun er en del af et fællesskab, der bringer julelyset tilbage i øjnene på en overset gruppe mennesker.

Tekst: Malene Post, Foto: Arne Illeborg

Karen Thorsen på 33 har siden hun var 13 vidst, at hun skulle være diakon. Hendes far arbejdede som altmuligmand for Kirkens Korshær i 35 år. Og der er specielt en episode fra sin barndom, hun husker:

- En tidlig decembermorgen skulle min far tjekke området omkring Nattjenestens lokaler.  Han fandt en fuld mand, som lå og sov i kælderskakten. Jeg sad i bilen og så min far vække den forfrosne mand, som bagefter måtte vandre rundt i et par timer indtil varmestuen åbnede. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Bare vi kunne tage ham med hjem velvidende, at det kunne vi selvfølgelig ikke.”

Troen med på arbejde
Karen Thorsen er uddannet diakon og socialpædagog og har siden 2003 arbejdet for Kirkens Korshærs byarbejde i Randers. Overordnet koordinerer hun genbrugsbutikkerne, men også kontakten med mennesker er i centrum.

- Der kommer mange forskellige mennesker i huset. Først og fremmest de frivillige, som er med til at drive genbrugsbutikkerne. Derudover sker det jævnligt, at der kommer en og banker på døren, som har brug for en snak, når livet gør ondt.  Andre gange tager jeg rundt på hjemmebesøg, hos ældre der har mistet og sidder alene. Jeg er med til alt lige fra at gøre toiletter rene til at have dybe eksistentielle samtaler, forklarer hun.

Valget faldt på diakonien, fordi Karen Thorsen på denne måde kunne kombinere sin tro med arbejdet som socialpædagog. Kirkens Korshær har en kristen grundholdning, så hver dag indledes med morgenandagt, og det er naturligt at tale om tro.

- Det betyder ikke, at man skal være kristen for at komme her. Vi forsøger ikke at trække noget ned over hovedet på folk, men vi tager troen meget alvorligt. Mange af de mennesker der kommer her har ar på sjælen, og nogle kan sågar være vrede på Gud, fordi han tillader al den lidelse. Men sammen kan vi skælde ud på Gud – og det er ok, for han kan tåle det, griner hun.

- Jeg er bare et redskab for Vorherre, når jeg har en sjælesørgerisk samtale. Jeg går aldrig alene med det, fordi jeg kan vender det opad i en bøn for eksempel. Men generelt håber jeg, at min tro kommer til udtryk i den måde, jeg omgås andre mennesker på, siger Karen Thorsen og understreger, at det handler om at se det enkelte menneske som værdifuldt.

Når ensomheden nager
Selv om man i Kirkens Korshær anser alle mennesker for lige, udgør de frivillige naturligvis en broget mængde, og Karen Thorsen er ikke meget for at sætte dem i bås:

- Nogen kommer her, fordi det giver god mening; andre fordi de simpelthen ikke har andre sociale relationer. Og så er der alle dem ind imellem. Men der er også en gruppe ud over de frivillige: det kan være dem, der ikke kommer i genbrugsbutikken for at handle, men bare for at snakke.

Ensomhed har mange ansigter, men er et stort og overset problem i samfundet. For Kirkens Korshær går en stor del af byarbejdet ud på, at komme ensomheden i møde ved at tilbyde forskellige alternativer alt efter behov. Det kan for eksempel være genbrugsbutikkens arbejdsfællesskab. Når de frivillige får tildelt vigtige arbejdsopgaver oplever de, at der er brug for dem.

- En af de frivillige sagde det meget klart: ”Lige for tiden har jeg brug for, at der er meget brug for mig.” Og der er virkelig brug for de frivillige! Uden dem, ingen genbrugsbutik – vi har brug for hinanden, fastslår diakonen.

I juletiden kan ensomheden føles ekstra hård, fordi samvær med familien er i højsædet. Karen Thorsen kan mærke, hvordan det påvirker nogle af dem, der kommer i huset:
- Har du mistet dine familiære og sociale relationer, bliver du konstant mindet om det lige fra starten af november, hvor byen bugner med lys, hjerter og mennesker med julegaver til hele familien. I fjernsynet bliver vi bombarderet med glansbilleder af den perfekte jul, men sådan er virkeligheden ikke, konstaterer hun.

Heldigvis har Korshæren i høj grad brug for frivillige op til jul.
- Vi har et julemarked, som hvert år skaber travlhed og kræver mange hænder. Det er en stor begivenhed, som alle ser frem til. Der er forskellige boder, en café med eftertragtede æbleskiver og brunkager og en tombola med gevinster fra lokale sponsorer.

Juleaften uden gaveræs
Overskuddet fra julemarkedet går til at varme julehjerter med. Det går først og fremmest til at hjælpe ca. 70 svært stillede familier og enlige med børn med at få julebudgettet til at hænge sammen.

- Vi må se i øjnene, at julen er blevet et forbrugsgilde, og derfor har mange familier brug for økonomisk støtte. Er man fattig, skiller man sig ud, og det er især svært for børnene. Det ærgrer mig, at julen i dag handler så meget om penge og gaver. Jeg kan ikke fordrage den måde medierne fokuserer på, hvor meget årets juleomsætning er steget eller faldet, siger Karen Thorsen.

Et sted hvor man kan opleve julens oprindelige budskab er ifølge Karen Thorsen den 24. december, når Korshæren holder juleaften. Der kommer primært folk, som ikke har andre steder at tage hen. Arrangementet er gratis og alle kan melde sig til, men typisk er der omkring 35 samlet.

- Jeg fornemmer, at håbet om at holde jul med familie eller bekendte er der helt til det sidste. Så tilmeldingerne kommer tit sent. Jeg har sågar oplevet en person, der bankede på døren, lige inden vi satte os til bords. Hun undskyldte og sagde: ” Det gik alligevel ikke med min søster.” Vi afviser ikke nogen, for ingen bør sidde alene juleaften, siger Karen Thorsen.
Som ansat i Korshæren skal hun arbejde juleaften hvert tredje år, men det generer hende ikke:

- Jeg elsker at holde jul i Korshæren! Her får vi virkelig skåret ind til benet af, hvad julen handler om. I julen fik vi den største gave, da vores frelser blev født. Og det skal vi fejre ved at have fokus på hinanden. Den triste julestemning, som nogen måtte føle, afløses af varme og omsorg denne aften, og de fleste ender med at have en dejlig aften. Personligt synes jeg, at julen virker mere autentisk her. Det sværeste er faktisk, når jeg kommer hjem til min egen familie, og de vil give mig gaver. Det føles mærkeligt, fordi fokus lige har været et helt andet sted. Julen er en dejlig tid for de fleste, men det er også kontrasternes tid, hvor lys og mørke, glæde og sorg følges ad – ligesom det er med al Korshærens arbejde.

Besøg Kirkens Korshærs hjemmeside her for at læse mere om julehjælp

Læs også:

Tags: diakoni, jul

This entry was posted on 21. april 2010 at 10:57 and is filed under Portræt. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.