Tekst: Arne Illeborg
Foto: Tine Frisenette

Moses som guldkalv ved foden af Sinai-bjerget! Bibelens hovedpersoner er mange steder i Middelhavsområdet en god indtægtskilde for den lokale turistindustri.

Trine Frisenette

Mødet med fortiden blev mere nærværende end forventet, da sognepræst Tine Frisenette fra Bering Valgmenighed ved Hasselager besøgte det berømte og fæstningsagtige Sankt Katharina kloster i ørkenen ved foden af Sinai-bjerget.

Det bjerg, hvor Moses havde utallige samtaler med Gud om israelitterne og deres manglende lydighed mod Gud.

Og her, ved foden af bjerget, smadrede Moses for mere end 2000 år siden stentavlerne med Guds bud i vrede over at se folket danse om guldkalven, et afgudsbillede. For Moses var der kun én Gud at tilbede: Jahve!

Fred mellem kristne og muslimer

Sinaiørkenen

- Moses bliver frontfigur for monoteismen ved at afskaffe tilbedelsen af flere guder. Han er ikke bare et stort navn i kristendommen, men også i jødedommen og Islam, fortæller Tine Frisenette, der ud over at være præst ved valgmenigheden i Bering også er sognepræst i Hadsten.
- Sammen med klosteret er der bygget en moské for at vise fredelig sameksistens, da stedet har betydning for både kristendommen og islam. Der er indgået en aftale om at de to religioner aldrig vil bekrige hinanden på dette sted.

Sammenbygningen markerer også, at kristne, muslimer og jøder har de samme grundfortællinger og burde kunne leve fredeligt side om side med det meget, de har til fælles.

Store kontraster
Det var ved ankomsten til det fæstningsagtige klosterkompleks, præstens forventninger tørnede sammen med virkeligheden.
- Landskabet lægger op til nogle meget store forventning, fortæller Tine Frisenette, der var af sted sammen med en kollega.
- Når man i et par timer har kørt fra kysten og ind i det centrale Sinai, kan man godt forstå, at man her både kunne få syner, visioner og fare vild. De stort set helt golde bjerge har utroligt mange farver og formationer og kan forestille alverdens figurer, dyr og mennesker.
De to danske turister glædede sig til mødet med Skt. Katharina klostret, der har ligget i bjergene siden det 5. århundrede som et af verdens ældste fungerende klostre. Her lever 12 græsk-ortodokse munke i dag et simpelt liv i afsondrethed med bøn og lovprisning. Det ville blive storslået.
- Men som med så mange andre verdenskendte attraktioner og seværdigheder, bliver man skuffet. Her holdt hundredvis af andre turistbusser, der spytter strømmevis af betalende turister ud. Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé at ville besøge Katharina klosteret.

Verdens ældste Ny Testamente
Ud over at rumme verdens største samling ikoner fra mellem det 5. og 7. århundrede, rummer Sankt Katharina klostrets bibliotek nogle af verdens ældste nytestamentlige håndskrifter. Klosteret har været i besiddelse af Codex Sinaiticus, der fik en lang og omtumlet tilværelse. Dette pragtskrift findes nu på British Museum, og kan nu, for første gang i historien, læses af alle kan i sin originale græske version på hjemmesiden www.codex-sinaiticus.net.

Denne tekstsamling er den ældste (4. årh.) samling af nytestamentlige tekster på græsk. Sammen med Codex Vaticanus danner de to skrifter grundlaget for Bibelen, som den ser ud i dag.
- Men klosteret har stadig Codex Sinaiticus Syricus, fortæller Tine Frisenette. Det var dybt betagende at kunne stå og kigge på dette håndskrift, som er en af årsagerne til, at vi i dag kender til de nytestamentlige fortællinger. Så blafrer historiens vingesus med ét over en. Tænk, at så gamle skrifter er så væsentlige for vores liv i dag.

Tornebusken, der ikke må brænde
Og den brændende tornebusk står der stadig. Busken ses grøn og frodig. Og det er den rigtige, – fortælles det. Mange har forsøgt at få skud fra den til at vokse andre steder. Men den kan kun vokse på Sinai. Lige ved siden af busken står en stor brandslukker.
- Brænder busken pludselig igen, må det vel skyldes Guds tilstedeværelse, siger den danske præst. Skal der så slukkes? Eller er den sat op for brandsikkerheden generelt? Underfundigt er det i alle tilfælde og måske et godt billede på, hvordan vi har det med Gud i vores verden. Hvis busken brænder, skal vi så tænke på sikkerhed eller på Guds nærvær? spørger Tine Frisenette.