Mindretal i et mindretal

19. april 2010

Tekst: Malene Post, Foto: Arne Illeborg

- Melkitkirken i Jerusalem føler sig ofte glemt i det politiske og religiøse virvar og har brug for at vide at verden og andre kristne støtter dem

To repræsentanter fra Melkitkirken i snak med Edward Broadbridge i forbindelse med de internationale kirkedage i Århus

Det forklarer Hanna Broadbridge om den lille kristne menighed. Kirken, der ligger i hjertet af den hellige stad. Melkitkirken er venskabsmeninghed med Sct. Clemens Kirke i Randers, hvor Hanna Broadbridge er menighedsrådsformand. De havde inviteret to repræsentanter fra Melkitkirken til Danmark i forbindelse med de Internationale Kirkedage i Århus. Nu er ambitionen at gøre denne interessante kirke til en fælles opgave i Århus Stift.

Melkitkirken menes at være en af de første kristne menigheder, som kan dateres tilbage til år 45 e.kr. I dag er den svundet ind til en lille kristen kirke. Teologisk placerer melkitterne sig mellem to stole: De er underlagt katolikkernes pave, men har historiske rødder i græsk ortodoksi.
- Det er altså en blanding af to kristne traditioner. De kalder meget sigende sig selv for et mindretal i et mindretal, uddyber Hanna Broadbridge. For ikke nok med at de er en sjælden kristen retning. De udgør samtidigt som kristne kun 2 % af Jerusalems samlede befolkning, og er dermed en minoritet blandt byens 64 % jøder og 32 % muslimer. I Melkitkirken benytter man sig af det arabiske sprog, da den kristne befolkningsgruppe er palæstinensere. Det betyder at de lever under komplicerede og dybt problematisk forhold, fordi israelerne kontrollerer Vestbredden og herunder også Jerusalem.

De vanskelige forhold gør, at der helt konkret er brug for økonomisk bistand til Melkitkirkens forskellige projekter. Hanna Broadbridge giver nogle eksempler:
- Kirken driver en sundhedsklinik, hvor blandt andet gravide kan søge råd om ernæring, elementær pædagogik og hygiejne. Klinikken skelner ikke mellem religiøst tilhørsforhold, så der kommer også mange muslimer og sågar jøder. På den måde nedbryder man fordomme og opbygger en livsnødvendig tillid.
Melkitkirken har også fat i de unge. De tilbyder væresteder i den tæt befolkede by, og et udbud af oplysningsmuligheder om eksempelvis demokrati, menneskerettigheder, narkotika og alkohol som supplement til et underdrejet palæstinensisk uddannelsessystem.

- Mange af de unge er traumatiserede efter voldsomme oplevelser, men kan med støtte fra Melkitkirken få psykologhjælp. Samtidigt kan de søge vejledning om mere personlige og ofte tabuiserede emner som sex, slutter Hanna Broadbridge. Hun opfordrer som repræsentant for Det Mellemkirkelige Råd menighederne i Århus Stift til at gå sammen om at gøre Melkitternes ur-menighed til et fælles projekt. Hanna Broadbridge kan kontaktes for yderligere info på mail(at)broadbridge.dk eller 86 41 23 84.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Læs også:

Sejr over udkantsdanmark
En stor vilje til at deltage i arbejdet på et nyt kor-tæppe har givet Todbjerg Kirke troen på at det...
Efterårsferie på klostret i Taizé
I den lille franske by Taizé ligger der et kloster, som er flittigt besøgt af hovedsageligt unge men...
Mød Mohammad fra 8210
Som enhver større by har Århus sine mere belastede kvarterer. Mange tænker straks på Gellerupparken,...
Drømmen om New York
New York er, om ikke byernes by, så i hvert fald en verdensby som mange drømmer om, og som andre ver...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Fra forsiden

Kontakt os

Har du en idé til en historie, eller foregår der noget spændende i din kirke som du føler skal udbredes? Så skriv en mail til os

Afstemning

Føler du dig knyttet til din sognekirke?

Loading ... Loading ...


Nye kommentarer