Om at være kristen kirke og trossamfund i den kontrastfyldte islamiske republik Iran
Tekst: Malene Post
foto: Mette Hessel
Luften er stadig tyk af røgelse efter en to timer lang gudstjeneste i den armenske kirke i Teheran. Lyset fra tændte stearinlys kæmper sig trodsigt igennem røgen. En sortklædt mand præsenterer sig som Father Rubin. Hans sorte tøj er kun brudt af en lille hvid firkant på den høje krave - en beklædning som er karakteristisk for præster. Han kan se, at vi er nysgerrige, så smilende spørger han, hvad vi vil vide.
Hvordan det er, at være minoritetsreligion i en islamisk republik?
- Generelt er der ingen problemer. Selv om f.eks. alkohol er forbudt, får vi alligevel lov til at bruge altervin under nadveren. Hvis vi bare følger reglerne, er der ikke nogen, der generer os, siger han, mens han trækker overbærende på skuldrene.
Jeg ved præcis, hvad han mener. For her står jeg med tørklæde på, for i Iran er det lovpligtigt at kvinder bærer tørklæde. Men tørklædet har en vigtig funktion, når de kristne kvinder bevæger sig rundt i gadebilledet. Father Rubin forklarer:
- Så bliver de ikke stemplet som anderledes. Man kan jo ikke se på en person, om hun er kristen eller muslim.
Jeg husker den danske debat om religiøse symboler i det offentlige rum. I Iran er det med omvendt fortegn, for her bærer alle kvinderne et religiøst symbol, så det i sidste ende bliver ganske neutralt.
Umulig mission
Selv om kristendommen accepteres, så har den ikke mange muligheder for at blomstre inden for Irans grænser. Landets love bygger på en streng og tekstnær fortolkning af sharia (islamisk lov). Det betyder at en muslim, der konverterer til anden religion, kan dømmes til døden.
- Derfor bliver det kristne bud om mission svært, for vi har ikke mulighed for at være et religiøst alternativ. Så de nye i menigheden er altid født ind i troen, slutter den katolske præst.
Uden for kirken skuer en afbildning af den islamiske republiks fader, Ayatollah Khomeini ned på mig. Pligtopfyldende retter jeg på mit tørklæde og går videre. Da jeg vender mig om for at se den armenske kirke på afstand, fanges mit blik af et andet vægmaleri. “Down with the USA” står der på en nyfortolkning af det amerikanske flag: Stjernerne er blevet til dødningehoveder og de røde striber er forvandlet til fartstriber fra flyvende missiler. Men Iran er et land med enorme kontraster, for på den modsatte side ligger der en burgerbar. McDonalds er forbudt, men det er gyldne M-buer åbenbart ikke. Indenfor står en stor glasmontre med alskens Coca-cola merchandise. Iran rummer mange former for ekstremisme.
Loading ...
Nye kommentarer